Samsynet er den måde, øjnene arbejder sammen på. Et godt samsyn kræver to velfungerende øjne, der er i stand til at fokusere på det samme objekt på samme tid, uanset blikretning, ud fra to forskellige vinkler. På den måde er du i stand til at smelte billederne fra dine to øjne sammen til ét fælles billede, som også er det der gør, at du kan se 3-dimensionelt.
Læs også informationsbrochuren “3D – oplever du verden i tre dimensioner“
Evnen til samsyn er ikke medfødt men skabes inden for de to første leveår og færdigudvikles i løbet af de næste 6-8 leveår. Mennesker, der aldrig har udviklet samsynet, oplever normalt ingen problemer med det i hverdagen.
Vi bruger samsynet til at orientere os og bedømme afstand i forhold til andre objekter – fx i trafikken, når vi skal vurdere, om afstanden til en modkørende bil er stor nok til, at vi kan foretage en overhaling eller, når vi skal kaste, gribe eller ramme en bold.
En del skolebørn går rundt med uopdagede synsproblemer, herunder problemer med samsynet. Fx vil mange opleve, at teksten flyder sammen ved læsning, fordi de ser dobbelt. Ofte ved børn ikke selv, at der er noget galt, fordi synet ikke er noget, de kan sammenligne med andre.
Nedsat synsfunktion hos børn kan få store konsekvenser både i og uden for klasselokalet, da synet er barnets vigtigste redskab til indlæring.
Derfor er det vigtigt, at du som forælder holder et godt øje med, om dit barn viser tegn på samsynsproblemer: gnider sig meget i øjnene, døjer med hovedpine, har svært ved at læse i lang tid ad gangen, hurtigt bliver ukoncentreret eller ser dobbelt.
Har du mistanke om, at der er noget galt med dit samsyn, er der flere ting, du skal være opmærksom på.
Det er en god idé at tage udgangspunkt i, at du ikke mærker noget til et normalt samsyn. Så hvis du i øvrigt er rask men føler betydelig anstrengelse eller besvær med at se i løbet af dagen, er det sandsynligt, at noget er galt.
Du kan vurdere dit samsyn ud fra disse 3 trin:
Kan du nikke genkendende til en eller flere af følgende symptomer, kan det muligvis skyldes problemer med dit samsyn:
At se dobbelt kan være meget generende. Hjernen vil derfor forsøge at modvirke tilstanden ved enten at fravælge at benytte det ene øje, som gør det “dovent” eller ved at opgive at lade øjnene følges ad. Du skeler, når dine to øjne ikke ser i samme retning. Du kan skele hele tiden eller lejlighedsvist – typisk når du er træt.
Læs mere om symptomer på samsynsfejl
Samsynsfejl kan i en del tilfælde afhjælpes ved brillekorrektion eller synstræning. Hvilken behandling, der er relevant, afhænger selvfølgelig af, hvad du fejler.
Formålet med en samsynstest er af afgøre, om testpersonens samsyn ligger inden for de normale grænser.
Er det i grænseområdet eller udenfor – da at kortlægge den indre sammenhæng. Derefter, at bestemme det optimale hjælpemiddel eller alternativer, hvis der er valgmuligheder.
En samsynstest tager udgangspunkt i testpersonens behov og foretages normalt af en neurooptometrist, denne test skal som minimum indeholde:
Efter testen kan neurooptometristen give dig en god sammenhængende forklaring samt en handlingsplan. Hvis du ønsker det, skal der også foreligge en skriftlig redegørelse.