“Mine kunder skal vide, de er værdsat”

Anne Andersen har skabt sin butik, Brilleværk, på Nørrebro i København helt fra bunden. ”Det ranker jeg ligesom ryggen over. Alt, hvad jeg har opnået i min forretning, er på baggrund af, hvad jeg kan og står for,” siger hun. Mød den passionerede optometrist hvis varemærker er passion, høj faglighed og et spændende vareudvalg, og som ikke giver rabatter.

AF BIRGITTE BARTHOLDY

Håndværk. Livsværk. Brilleværk. Sådan står der på Anne Andersens hjemmeside for hendes butik, Brilleværk, der ligger i starten af Elmegade på Nørrebro i København. Hver dag, når hun cykler herind fra sit hjem i Hvidovre, glæder hun sig til at møde kunderne.

”Jeg kan vildt godt lide, når folk kommer igen, og jeg kan hilse på dem med navn, og vi snakker om, hvordan det er gået siden sidst. Og når de går forbi på gaden og vinker til mig. Efterhånden har jeg fået den her fortrolighed med min kundekreds. Folk må gerne mærke, at de sætter et mærke i mig. Det handler ikke kun om at blive husket som et dejligt sted at komme, de skal jo også vide, at de er værdsat som kunder.”

Nogle gange kommer folk ind og vil opleve en forandring, men ved ikke helt, hvad de har mod til, og så kan hun lide at rykke på, hvad de tør.

”Jeg er glad, hvis jeg får skubbet dem lidt, så de stadig er tro mod sig selv, men oplever sig selv på en ny måde. Folk vil jo gerne ses, og brillerne signalerer utroligt meget om, hvem de er. Jeg er meget ærlig og siger, hvis en brille ikke klæder dem eller ikke sidder godt. Du går jo heller ikke ned i en skobutik og får anbefalet en størrelse 42, hvis du er en størrelse 39. En brille kan være nok så flot, men hvis den klemmer og gnaver, så bliver du ikke glad for den.”

Oprindeligt var hun skolelærer, men det var for hårdt. Hun er sådan en, der tager andres skæbne ind og påvirkes af den. Mange skolebørn har det skidt, og bureaukrati gjorde, at det var svært at hjælpe dem.

”Derfor blev jeg nødt til at sadle om, men ville stadig gerne have med mennesker at gøre og samtidig bruge min hjerne. Det kunne jeg kombinere i at være optometrist. ”

Det var i 2004, hun begyndte på uddannelsen. Undervejs fik hun to børn, derfor blev hun først udlært i 2010. Allerede dengang var hendes plan, at hun en dag ville have fod under eget bord, men hun havde ikke travlt. Først ville hun have både ledelseserfaring og optisk erfaring og nåede de følgende år vidt omkring. Hun har bl.a. arbejdet i Synoptik, var med til at starte Poul Stig på Strandvejen i Hellerup i 2011 og var i en del år butikschef i Profil Optik. Efter det blev hun på sin jagt efter arbejdsglæde i 2020 først storemanager hos en privat kæde og hurtigt efter optisk chef hos en anden lille, privat kæde.

Drømmen tog form

”En dag bemærkede min mand, at jeg havde skiftet arbejde lidt hurtigt på det sidste. Skulle du ikke give dig tid til at finde ud af, hvad du egentlig vil, og om du skal være selvstændig nu? spurgte han. Jeg har egentlig altid troet, at jeg skulle have en fast base og kende mine kunder godt. Så alt den skiften rundt var da lidt en bet for mig. Men jeg var kun 42, de yngste af mine nu fire børn var kun otte, jeg havde stadig ikke travlt.”

Alligevel begyndte drømmen at tage mere form. Anne tog fat i en bekendt, Klaus Kjær, der er direktør i Independent Optical Group Nordics.

”De hjælper med opstarten og med driften bagefter f.eks. med videoer til de sociale medier, markedsføring, gode prisaftaler, indkøb, revision osv. Og derer et stærkt fagligt netværk i det også. Det fællesskab vil jeg ikke have undværet.”

I begyndelsen nøjedes hun med at foreslå et møde for at lægge en føler ud.

”Så skrev Klaus tilbage: ’Jeg har længe tænkt på, hvornår du ville være selvstændig’. Fordi han havde jo set noget i mig, som jeg godt selv vidste var der, men skulle blive klar til at rykke på.”

Hun mødtes med direktøren sammen med sin mand i efterårsferien 2021 og var indstillet på, at det godt kunne tage to-fem år at finde det helt rigtige sted.

”Klip til, at inden jul i 2021 så var lokale fundet, og alting var på plads,” ler hun.

”Min mand og jeg kastede en masse bolde op i luften, og så landede de på én gang, hvor de skulle. Vi kiggede på lokalet en lørdag i november. Vi har boet i nærheden og kan lide kvarteret. Jeg stod udenfor og ventede på min mand, det pisseøsregnede, og alligevel var Elmegade fuld af folk. Min mavefornemmelse sagde, det her er det rigtige sted, og jeg har heller ikke fortrudt.”

Det, som Anne ikke kunne forudse, var, at Putin gik i krig i Ukraine, lige efter at alle papirerne var på plads, og inden de skulle åbne 1. april. Krigen førte til økonomisk usikkerhed, inflation og energikrise, som gjorde, at folk passede på deres penge.

”Det gav mig en hård opstart. Siden 1. december sidste år har jeg ikke haft nogen medarbejdere, det er der ikke penge til. Jeg er kun mig selv seks dage om ugen herinde med fire børn derhjemme. Så det trækker på nogle veksler. Men på den anden side er jeg glad, hver dag jeg kommer herind. Og der kommer heldigvis flere og flere kunder, der også er glade.”

Helt fra bunden

Ret hurtigt har Anne lagt sig fast på sin egen stil. I sine videoer og overfor kunder er hun åben omkring, at hun sætter kvalitet og faglighed over rabatter og tilbud.

”Jeg vil vise, at ting ikke er mindre værd, fordi det nu er januar, og at en style ikke går af mode, fordi det nu er fire måneder siden, den blev lanceret. Til gengæld vil jeg gerne stå for høj faglighed. Og det tager jo noget tid, inden folk finder ud af, hvor vigtig den del er. ”

Bl.a. sætter Anne en ære i at vejlede forældre til nærsynede børn grundigt om, at der både findes briller og kontaktlinser, der kan bremse det.

”Jeg kunne sagtens sælge en billigere brille til dem og så sælge en ny billig brille om et år og en mere om et år igen. Det ville jeg samlet set tjene flere penge på end ved at sælge dem en lidt dyrere brille her og nu. Men jeg synes, at vi har et ansvar for at informere om, hvilke muligheder der er. Og det samme gælder på samsynsområdet. Jeg er ikke ekspert, men jeg kan screene for, hvem der har behov for træning og vejlede dem. Og så har jeg indgået et samarbejde med en dygtig neurooptometrist, som kommer her i butikken en gang om måneden og træner dem, der har behov for det.”

Det er helt klart kvalitetsbevidste kunder, Brilleværk mest henvender sig til.

”Men jeg prøver at holde mine priser lavere end flere andre butikkers, så folk kan købe ordentlig kvalitet til en ordentlig pris. Og så skal jeg selvfølgelig sælge nogle flere briller for at tjene de samme penge, men så må jeg gøre det.”

Hendes kunder er mest i alderen 40 til 60, men der kommer også mange yngre. En af hendes største udfordringer er, at butikken tidligere var en tøjbutik. Det betyder, at hun selv har skullet opbygge et kundekartotek fra bunden af. Desto større er hendes stolthed over, at hun stadig er i gang.

”Jeg har ikke fået noget foræret. Det ranker jeg ligesom ryggen over. Alt, hvad jeg har opnået herinde, er på baggrund af, hvad jeg kan og står for. Og folk kommer heldigvis tit langvejs fra for at besøge min butik. Fra Lyngby, Køge og endda fra Odense. Nogen har set mig på Instagram, andre fået mig anbefalet af venner og familie, det er ret vildt.”

Hun føler egentlig ikke, at konkurrencen fra andre optikere i nærheden er stor. I hvert fald er den større andre steder i København. Og hun passer virkelig godt ind i Elmegade, som er kendt for et kreativt butiksmiljø. Her er guldsmede, der laver varerne selv, og tøjforretninger, hvor tøjet bliver syet eller designet i baglokalet, og der er fokus på miljø og velfærd både i forretningerne og hos de handlende.

”Folk her går efter en personlig betjening. Der kom en kvinde i går, som bor i Valby ved siden af et center med fem optikere. Alligevel cyklede hun ind til mig, fordi hun havde set mine videoer på Instagram.”

Med sine stel satser Anne på at kunne tilbyde noget, man ikke finder alle steder, men samtidig skal det ikke være for skørt.

”Det er nemt nok at finde firkantede briller, der er pink indeni og grønne udenpå. Men jeg er ikke selv til det, og det er vigtigt, at jeg selv kan lide de stel, jeg sælger. Desuden har jeg besluttet kun at handle med mærker, som er dedikeret til at lave briller og solbriller og passionerede omkring det og ikke går mere op i alt muligt andet. Jeg vil rigtig gerne støtte op om mindre virksomheder.”

Nogle af hendes største hits kommer fra det italienske mærke Talla og det franske Blush. Og fra det svenske Studio, som Annes butik er showroom for, derfor har hun hele kollektionen af farverige, feminine stel. Med tiden vil hun gerne have flere danske brands ind, men kun hvis hun kan mærke et match på værdisæt, kvalitet og design.”

Fremtidsplaner og håb

Annes store drøm er snart at få råd til at ansætte en medarbejder.

”Jeg vil elske at være et team, og det er klart, at det også vil gøre mig mere fleksibel overfor min familie. Lige nu lever jeg højt på, at mine fire børn sjældent er syge, og at min mand kan arbejde hjemmefra, hvis det er nødvendigt. I efteråret var jeg nødt til at lukke butikken to dage, fordi jeg selv var syg, og jeg har også holdt lukket, når jeg skulle holde ferie.”

Men hun er 100 pct. sikker på, det kommer til at gå fremad.
”For der er brug for sådan nogle som mig, der er grundige og sætter fokus på øjets sundhed,” siger hun.

Indtil videre har hun haft succes med at gøre sig synlig på de sociale medier.

”Faktisk er det mit indtryk, at jeg primært henter mine kunder fra Facebook og Instagram. Der kommer flere den vej end fra annoncer på Google. Mine videoer og opslag handler om, hvad jeg kan, og hvad jeg har på hylderne. Jeg får stor respons på, at jeg viser, der står et rigtigt menneske i butikken. Folk vil gerne kunne mærke personen bag, fornemmer jeg.”

En anden drøm er, at hun en dag kan slå væggen ned til nabobutikken og måske skabe en børneafdeling der.
”Jeg har et blødt punkt for børn, sikkert fordi jeg har været skolelærer. Jeg kan mærke, at jeg har et godt tag på dem.”

De mange gode kundeoplevelser er med til at holde liv i drømmene.

”Forleden fandt en kunde fra Nordsjælland hen til mig, fordi en anden optiker var lukket. Hun købte et par briller, som jeg sendte til hende, da de var færdige. Og så skrev hun tilbage og takkede for den gode service og lovede at anbefale mig til andre. Den slags kan jeg leve højt på længe.”