De flotte solbriller lå i vinduet i Brandstrup Optik i Roskilde og fristede den 14-årige Annette Saust Estø over evne. Hun havde ikke råd, men måtte bare eje dem. Og så fik hun ideen, der kom til at forme hele hendes karriere.
”Jeg tænkte, at hvis jeg kom i erhvervspraktik i forretningen, kunne jeg vel købe dem lidt billigere. Jeg havde nok lidt købmandskab i mig allerede dengang,” fortæller hun leende.
Som tænkt, så gjort. Hun kom i praktik, fik brillerne med rabat og var glad. I butikken fandt hun ud af, at optiker også var et håndværksfag. Hun kunne godt lide at bruge sine hænder, så det lød som noget for hende. Derudover var hun god til mennesker og havde øje for at finde den rette brille. Allerede undervejs i sin uddannelse til optometrist fik hun sit første barn.
”I det hele taget var jeg nødt til at indrette mit arbejde efter mine børn de første mange år. Da jeg var færdig med uddannelsen, fik jeg barn nummer to og kunne ikke overskue at stå i butik. I stedet blev jeg lærer på Optikerskolen og underviste i fem år i værkstedslære og i fysiologisk optik. Det var ret skægt. Jeg var på alder med de fleste af mine elever og lærte meget af at undervise.”
Da Annette fik barn nummer tre, ville hun prøve noget nyt og overtog en brillebutik i Cityarkaden i København.
”Men så fik jeg nogle år senere barn nummer fire og måtte indrømme over for mig selv, at en forretning ikke var forenelig med fire børn fra nul til ni år.”
Forretningen blev solgt, og Annette blev sælger i brillefirmaet Filtenborg, hvor hun kom rundt i butikker i Danmark og nu også ud i verden på de store messer.
”Her fik jeg øjnene op for de internationale markeder og for, hvad det kræver at komme ind på dem.”
Mange erfaringer rigere blev Annette derefter hentet til virksomheden Copenhagen Eyes, hvor hun skulle hjælpe med at udvide forretningen til nye markeder.
”Det lykkedes særdeles godt. Da jeg begyndte i virksomheden, var vi kun få ansatte, og mere end tyve da jeg stoppede,” fortæller hun.
Som direktør var hun bindeled mellem sælgerne og produktudviklingen. Hendes indsigt i markedet gjorde, at hun hurtigt kom til at deltage i processen med at udvikle nye stel og var med til at sparre om former og farver. Allerede her fik hun en kærlighed til at designe og fandt ud af, at hun faktisk er ret god til det. Hun medvirkede blandt andet til at udforme nogle briller, der kom med på den franske brillemesse Silmo og vandt en pris for innovativt design. Det gav virksomheden et kæmpe skub ud på nye markeder og betød meget for væksten.
I virkeligheden er hun ikke særlig god til at tegne, indrømmer hun.
”Men jeg kan tegne former og bygge en brille op omkring pasformen på et ansigt, så jeg ved, den kommer til at passe. For mange år siden puslede jeg lidt med at tegne på computeren, men det er ikke intuitivt, og det er jeg, så stadig i dag holder jeg mig til ternet papir.”
Efter fem år i Copenhagen Eyes fik Annette brystkræft og insisterede på at arbejde under hele forløbet.
”Det var hårdt. Når man står midt i sådan en livskrise, bliver man virkelig klar på sine prioriteringer,” siger hun.
”Efter min sidste kemobehandling følte jeg mig udbrændt. Det gav ikke længere mening for mig at være, hvor jeg var, og så sagde jeg op, selv om jeg ikke havde noget andet. Nogle dage efter kom en af mine kollegaer, Lars Halstrøm, og spurgte mig og Hanne Rosenvold Andersen, en anden kollega, om vi ikke skulle starte vores eget.”
Nej, sagde Annette først. Ikke på vilkår. Hun havde briller og firma helt op til næsetippen og forestillede sig, hun skulle ud i en optikerforretning igen. Men så groede ideen i hende.
”Efter nogle måneder kunne jeg se, at det selvfølgelig var det, vi skulle.”
De tre dedikerede nu al deres tid til at finde ud af, hvordan deres nye virksomhed, som de døbte FLEYE, kunne få sin egen profil.
”Vi var enige om ikke at hæve en krone i løn, før vi begyndte at tjene penge. Det tog 14 måneder, og jeg skulle hilse og sige, at det ikke var nemt. ”
De havde glæde af at være så forskellige og komme med hver deres i bagagen og samtidig dele den store passion for briller. Sammen ledte de efter et hul i markedet, hvor de kunne snige sig ind.
”De tynde titaniumbriller var stadig meget populære. Men vi troede på, at der ville komme en modreaktion, hvor kunderne fik lyst til noget andet, og vi besluttede at lave briller, der var meget mere synlige, men stadig lige så lette.”
I begyndelsen arbejdede Annette en del med acetatbriller i modige farver og sjove faconer og krydrede dem med stænger i beta-titanium. Og så opfandt hun en næsebro med en titaniumwire, som gjorde, at den kunne justeres over næsen. Desuden gik de op i at pakke de lækre briller flot ind, også til optikerne. De brugte silkepapir og kom bolsjer og andre ting i. Det gør mange i dag, men de var de første.
”Pengene var få, så vi havde ikke råd til en dyr husleje. Men heldigvis havde min mand haft firma hjemme i vores smukke hus, et enkesæde i Kirke Saaby, så vi kunne overtage den plads. ”
Det store problem var stadig, at de ikke kunne finde en bank, der troede på dem, uden at de pantsatte hus og hjem.
Så skete et lille mirakel. Tv-programmet I første række på DR1, som portrætterede erhvervsfolk, var på jagt efter en kvindelig virksomhedsejer og havde fået øje på Annette. Et tv-hold kom og fulgte i hælene på hende derhjemme, ud på fabrikken og på forretningsrejse. De filmede også under den event, hvor den første kollektion blev præsenteret.
”Den kom til at foregå i min have, andet var der ikke råd til. Hanne og jeg lavede maden, vinen blev sponsoreret, vi fik frivillige til at gå modeshow, en anden bekendt lagde makeup, og vi fik overtalt et firma til gratis at lave lys og lyd.”
Programmet om FLEYEs opstart blev sendt 12.december i 2002 og gav dem en masse medvind. Ikke mindst kom deres bankkontakt også til eventen og ringede næste dag, at de nok skulle få deres kassekredit.
”Langsomt kom vi ud over stepperne og fik ansat vores første regnskabsmedarbejder. Regnskaber er det, der interesserer os alle mindst, så det var en stor dag.”
Det har aldrig været på tale med en skilsmisse mellem Annette, Lars og Hanne i de 18 år, FLEYE nu har eksisteret.
”Nok fordi vi har samme værdier og respekterer hinanden,” fortæller Annette.
Selv er hun leder af design og marketing, Lars er salgsdirektør, og Hanne står i spidsen for kundeservicen.
Efter fire år voksede firmaet ud af Annettes hjem og holder nu til på en skøn herregård ved Hedehusene, der ligger midt mellem marker.
Hele tiden har de været enige om at køre økonomien sikkert og uden for vilde investeringer. Det gjorde, at de kom flot igennem krisen i 2008 og året efter kunne medvirke i tv-programmet Kriseknuserne på DR2.
”Det føltes som et stort skulderklap, at vi igen kunne bruges til at inspirere andre.”
I dag sælger FLEYE briller i 32 lande og er især stærk i Skandinavien.
”Det skal ikke lyde som ren idyl. Der har da været masser af sten på vejen, men vi har bevaret vores selvstændighed og er endt et godt sted. Med 35 ansatte kan vi i dag tillade os kun at gøre det, vi er bedst til, og overlade resten til andre. Selv fokuserer jeg nu min energi på, hvor vi videre skal hen.”
FLEYE er medlem af Dansk Industri, hvor Annette for nylig blev medlem af hovedbestyrelsen og har glæde af at sparre med andre virksomhedsledere.
”Nogle problemer går jo på tværs af brancher. Ligesom mange andre er vi optaget af, hvordan vi mindsker leddene mellem os og kunderne. Som producent i en verden med klimaproblemer er jeg også optaget af at gøre FLEYE så CO2-neutral som muligt. Vi har allerede startet rejsen ved at undersøge, hvordan vi kan få mere genbrug ind i vores produktion, samle vores leveringer i større forsendelser og få vores briller til at holde endnu længere. Det sidste er måske lidt som at save sin egen gren over, men vi må alle se ud over vores egen næsetip, hvis klimaproblemerne skal løses.”
Angående brillemoden, virksomhedens hjerte, spår hun, at de lette briller er kommet for at blive. En af FLEYEs største succeser er briller skabt af mange lag kulfiber med et tyndt lag farvet træ yderst og titaniumstænger.
”Vi laver også stadig briller i acetat og beta-titanium. Fælles for alle vores briller er deres lette og tynde design, som har vundet flere internationale priser, samt vores specielle næsebro, der kan tilpasses. Vi arbejder hele tiden på at forbedre os og blive endnu mere innovative.”
Selv om Annette sidste år fyldte tres, og hun for nylig fik sit tiende barnebarn, har hun ingen planer om at neddrosle sit arbejde.
”Så bliver jeg bare hyret fuldtids til at hente og bringe børnebørn. Desuden har jeg stadig masser af ideer. Så mange, at jeg stadig tit selv sætter mig ned i værkstedet og prøver mine idéer af. Der findes ikke noget bedre end at have det i hænderne selv.”