3 BEHANDLINGSFORMER
Behandlingerne af myopi går ud på at stoppe eller bremse længdevæksten af øjet. Derfor er de kun effektive, så længe myopien udvikler sig med enten tiltagende akselængde eller tiltagende grad af myopi, dvs. i børne- og ungdomsårene, hvor væksten af øjet er størst. Behandlingsmetoderne består af:
Briller, hvor den centrale del af brilleglasset korrigerer for myopi, mens den perifere zone skaber et myopt defokus.
Bløde, multifokale kontaktlinser, som bygger på samme princip som brillen.
Natlinser, dvs. Ortho-K linser, som er formstabile og tages på inden sengetid. Under søvnen afflades den centrale del af hornhinden, mens den midtperifere del bliver mere stejl.
I nogle år har der både været hårde natlinser og bløde, multifokale endags-linser, der kan bremse udviklingen af myopi hos børn. På det seneste er der så også kommet brilleglas til, udviklet efter samme princip som endagslinserne. De nu tre gode tilbud er en af grundene til, at Lise Frandsen fra Frandsen Optik i København har givet myopibehandlingen mere opmærksomhed i sin forretning. Den anden grund er, at hendes medarbejder, Mette Lund, brændende interesserer sig for feltet.
”Så besluttede jeg at bakke op, og sammen har vi gjort en del for at få vores tilbud på skinner,” siger Lise Frandsen.
Mette Lund havde myopibehandling af børn som valgfag under sin uddannelse, skrev bachelor om emnet og har også taget en certificering i det gennem British Contact Lens Association.
”Vi har som optikere et etisk ansvar for at tilbyde vores patienter den bedste og nyeste behandling, og det er jo et område i rivende udvikling,” siger hun.
Et ekstra skub var, at Frandsen Optik i 2021 blev udvalgt af CooperVision til at tyvstarte med at teste de bløde MiSight endagslinser.
”Den store udfordring i det var, at vi ikke må måle på børn. Vi er afhængige af, at øjenlægerne vil henvise til os. Så vi holdt flere morgenmøder med dem og med skeleterapeuter, hvor vi fortalte om vores viden og produkterne, og om hvad vi kan og har af udstyr. Vi har også gjort meget ud af at vise, hvor grundigt dokumenteret virkningen af behandlingerne er. For det er selvfølgelig vigtigt, når lægerne skal lægge navn og henvisninger til,” siger Lise Frandsen.
”Møderne gav os også mulighed for at sige, hvem vi gerne vil have henvist, og hvem øjenlægerne skal være opmærksomme på. Nemlig børn, som i f.eks. 6-års alderen ikke har den mængde plus, man forventer. Og vi har sagt, at de ikke kun skal være opmærksomme på barnet, men også på, om forældrene er nærsynede, for så er der en større sandsynlighed for, at barnet får samme problem.”
Lise Frandsen vurderer, at butikken i hvert fald et par gange om ugen har børn i behandling. Nogle gange mere.
Behandlingstilbuddene er klart dyrere end traditionelle briller. Hos Frandsen Optik koster et sæt brilleglas 4.000 kr., og så skal man have et stel oveni, mens prisen for myopi-linserne (Misight fra Coopervision) er godt 5.000 kr. om året. Men det plejer ikke at give problemer, siger hun.
”Også fordi de her børn er blevet henvist af øjenlægen eller en skeleterapeut. Forældrene oplever det som en blåstempling af behandlingen og har allerede fået information om, at den koster omkring 5.000 kr. om året for f.eks. et sæt brilleglas og et stel eller for myopi-linser. Det er bl.a. derfor, at benarbejdet med at oplyse er så vigtigt.”
Frank Nygaard Poulsen, der er indehaver af Nyt Syn Silkeborg Optik og har arbejdet med myopibehandlinger i mange år, er stadig overrasket over, hvor stærkt udviklingen i behandlingerne til børn er gået.
”Så stærkt, at mange i den brede befolkning ikke ved, at der nu findes de her muligheder. Og det skyldes formentlig, at vi optikere ikke er gode nok til at fortælle historien,” siger han.
Hans butik har ligesom Frandsen Optik i København været testbutik for CooperVision. Men til forskel for københavnerbutikken kommer de fleste af hans børnepatienter ind fra gaden med deres forældre, når de får symptomer.
”Så forklarer jeg patientens forældre, at de enten kan vælge en traditionel korrektion eller et myopireducerende produkt, og hvad der er af fordele og ulemper. Så er det jo op til patienten og forældrene at sige, hvilken en løsning de foretrækker.”
Han oplever tit, at forældrene vælger det myopireducerende produkt fra, fordi det er dyrere.
”De unge mennesker skal jo fortsætte med det, ofte til de er 25 år, og det er længe. Omvendt er det at være minus 1 trods alt rarere end at være minus 5. Forskningen siger, at vi kan reducere med ca. 49%, og jeg ser tit en væsentligt større reduktion indenfor både Ortho-K linserne og de bløde daglinser.”
Men det gør det sværere for ham, at hans klinik først får børn i behandling fra de er 10 år, når øjenlægerne slipper dem. Lokalt mangler han nemlig den opbakning af få henvist de nærsynede børn fra en øjenlæge.
”Som det er nu, prøver vi at fortælle vores nærsynede kunder, at de kan bremse nærsynetheden hos deres børn. Men vi står tit i den situation, at forældrene siger, jeg har klaret mig fint, så det klarer de nok også. Og selv om jeg fortæller om de forhøjede risici for øjensygdomme i de ældre generationer, og om at det er vigtigt at komme tidligt i gang, holder mange fast i den traditionelle løsning. Det må jeg acceptere. Jeg lever jo også af at drive forretning.”
Hans egne forældre er optikere, og han er sikker på, de havde valgt et myopireducerende produkt til ham, hvis de havde den viden, han selv har i dag.
”For det ville da have været fedt, at jeg i dag kun var minus halvanden, i stedet for minus tre.”
Af de tre behandlingsprodukter, som Frank Nygaard Poulsen har i værktøjskassen og altid præsenterer sine kunder for, har han mindst erfaring med brilleglassene MyoCare fra Zeiss.
”Al forskning viser, at de virker godt. Ikke mindst er de velegnede til børn, der ikke ønsker kontaktlinserne, men også som et supplement til kontaktlinserne. Så er der natlinserne, Ortho-K linserne, som vi har erfaring med, og de har en rigtig, rigtig god effekt. Og så er der endagslinserne, MiSight, som nok er de mest populære i min butik. ”
Det hænger sammen med, siger han, at selv om natlinserne virker så utroligt godt og kan korrigere øjnene i løbet af natten, er de sværere at have med at gøre, hvis der opstår komplikationer.
”Hvis et barn som udgangspunkt har minus 2 men ved hjælp af natlinserne er nede på nul og får en øjenbetændelse, kan barnet hverken bruge natlinsen eller en brille, fordi det tager dage, før barnet er tilbage på minus to. Så der kan være et vakuum, hvor man ikke kan korrigere sin patient. Den udfordring har man ikke med endagslinsen MiSight. Der korrigeres barnet jo i løbet af dagen. Får det en øjenbetændelse, så vælger barnet bare at gå med sin brille og har samme korrektion igen.”
Også hos Frandsen Optik i København er det oftest endagslinserne, der blive valgt.
”Jeg gør meget ud af at snakke med børnene om, hvad de har lyst til. Fordi hvis de er mest motiveret for kontaktlinser, så er der intet i vejen for at starte med dem. Tværtimod synes jeg, de passer rigtig godt til at børneliv. Men det betyder jo, at forældrene får et ansvar for, at de bliver håndteret korrekt,” siger Mette Lund.
Når først børnene er i butikken, ser hun det som en meget vigtig opgave at få dem til at føle sig godt tilpas.
”Jeg er opmærksom på at inddrage barnet og gøre dem trygge. Studier viser, at det tager et kvarter længere at lære børn at tage linser på end voksne, men faktisk ikke mere end det. Nogle gange lærer jeg også forældrene at tage kontaktlinser på og af på mig, sådan at hvis barnet er træt eller har problemer med at håndtere dem, kan de hjælpe.”
Tilbagemeldingerne fra patienterne og deres forældre er både i København og Silkeborg meget positive. ”Forældrene bliver superglade, fordi behandlingen virker. Selvfølgelig vil nærsynetheden nogle gange stige, fordi børnene vokser, og øjnene skal følge med. Men den stiger slet ikke i samme grad, som den ellers ville have gjort,” siger Mette Lund.
”Det kan øjenlægerne også se nu, når de kontrolmåler børnene, derfor bliver de også ved med at henvise børn til os. Det er da ret fedt at opleve. Vi optikere har jo traditionelt haft stor fokus på gamle mennesker som kundegruppe. Så er det dejligt, at vi nu kan vende bøtten og også gøre noget for børnene, som faktisk får en betydning for dem, ” siger Lise Frandsen.
Frank Nygaard Poulsen oplever også mange imponerede forældre, når barnet kommer ind til kontrol.
”Så kan man ligefrem få en anekdote om dengang, de selv var barn og steg nærmest hver gang, de var til kontrol. Der er ingen tvivl om, at produkterne virker.”
Erfaringen er, at 50 % af patienterne stopper med behandlingen, når de er omkring 15-17 år, og at resten typisk stopper omkring 20-25 årsalderen.
”Det jo en individuel vurdering, hvor længe de skal fortsætte. Det er derfor vi ikke kun kigger på refraktionen, men også måler aksiallængden. Det er otte gange mere præcist. Men myopibehandlinger kan sagtens lade sig gøre uden en aksialmåler, og det er 100 gange bedre at komme i gang med at gøre noget end at vente på, man får anskaffet sig sådan en,” siger Mette Lund.
Ligger der så en guldgrube gemt i myopibehandlingerne? Lise Frandsen siger det på den måde, at det nok ikke bliver de behandlinger, der giver råd til en ferie i Caribien, men til gengæld er de en måde at skille sig ud fra kædebutikkerne på. Og så giver de nye kunder i butikken, supplerer Mette Lund.
”Behandler vi barnet ordentligt, kommer forældrene, bedsteforældrene og deres søskende også. Så det handler jo også om at gøre opmærksom på, hvor grundige, professionelle og fagligt stærke vi er. Anbefalinger er en stærkere reklame end noget, vi kan købe os til.”
Frank Nygaard Poulsen ser indtjeningsmulighederne som gode, især på natlinserne, og han vil rigtig gerne have flere patienter ind. Han er enig med Lise Frandsen i, at der med fordel kunne gøres mere ved markedsføringen af og oplysningen om, at de her tilbud findes, og hvor gode de er. Men måske spiller det en rolle, siger han, at antallet af nærsynede børn i Danmark ikke er stigende i samme grad som andre steder i verden.
”Måske er det derfor, vi optikere også er så dårlig til at fortælle om det. Men det synes jeg jo bare er synd, fordi det kan jo være, det kommer. Og så er det lidt pinligt at stå der og sige, vi troede ikke, at det blev så stort et problem.”