Seriøs synstræning kræver en stor værkstøjskasse

Engang var synstræning noget nysgerrige optometrister arbejdede med mellem synsprøver, brillesalg og værkstedsarbejde. I dag ser verdensbilledet markant anderledes ud, og det stiller store faglige krav, hvis man vil være med i spillet om synstræning på et seriøst plan, mener neurooptometristerne Susanne Stenbo Sonne og Anette Høgenhav, der står bag denne artikel.

af Susanne Stenbo Sonne & Anette Høgenhav

Der er flere årsager til, at kravene til fremtidens synstrænere er blevet større. For det første er danskerne så småt ved at blive opmærksomme på, at synstræning findes og kan afhjælpe en del synsproblemer. Mange forskellige typer cases finder vej til udbyderne af synstræning, så snart rygtet om ekspertisen spredes. Som optometrist og fagperson kan man hurtigt stå med meget udfordrende problematikker, hvor det kræver sin mand eller kvinde at kunne gennemskue, hvornår ens egne kompetencer stopper, og patienten skal sendes videre.
For det andet har optometrister stor konkurrence fra fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater, der har opdaget, hvor meget et godt funktionelt syn betyder, og hvor mægtig en spiller synstræning kan være specielt i rehabiliteringen af deres patienter. Mange af disse sidstnævnte aktører arbejder i det små med en snor med kugler på, en bold i sving og lidt øjenstræk. Mens andre igen generelt er dybt specialiserede i anatomien, fysiologien og neurologien, og dermed ikke har helt så svært ved at forstå de synsmæssige sammenhænge.
Den optometriske synstræning adskiller sig ved at omfatte en væsentlig større værktøjskasse på synsområdet end den, andre faggrupper har til rådighed. Som optometrister kan vi måle os til de forskellige problematikker i hele synsfunktionen både før og efter et træningsforløb, og vi kan ydermere påvirke og manipulere synsfunktionen ved brugen af prismer, linser, brilleglas og filtre af diverse slags. Derved kan vi målrette træningen for den enkelte patient, sikre at forløbet er kortest muligt samt sikre, at der ikke optrænes “splinter skills”, som er baseret på kompensationer forårsaget af uvidenhed om fx akkommodations- og konvergensforholdet.

Optometrisk synstræning anno 2020

I det seneste årti har neuroplasticiteten placeret sig på landkortet, og synstræning er for alvor kommet i søgefeltet hos både patienter og sundhedspersonale. Endelig har vi som optometrister fået en forklaring på, hvorfor vores træning virker, selvom specielt lægeverdenen mente, at det var penge ud ad vinduet for vores patienter. Men den større bevågenhed på området kræver også, at vi virkelig benytter os af den enorme værktøjskasse, som vi har til rådighed. Ellers laver vi blot den samme synstræning som de øvrige sundhedsfag tilbyder – specielt i det offentlige – og så er vi ikke længere specialister.
Dét, at der er kommet ekstra fokus på synstræning – specielt på rehabiliteringsområdet – stiller samtidig et højere krav til evidens for behandlingen, hvilket igen stiller krav til en naturvidenskabelig tilgang, hvis vi ønsker at blive taget seriøst i resten af sundhedssektoren. Dette blev allerede et krav, da optikeruddannelsen blev ændret til en professionsbachelor i optometri, hvilket førte os dybere ind i sundhedssektoren.

Neurooptometrist eller optometrist med speciale i synstræning?

Overordnet set er en neurooptometrist en optometrist, som i første omgang har specialiseret sig i synsudvikling og synstræning og senere hen har specialiseret sig i synstræning og rehabilitering i forbindelse med hjerneskade. Titlen er selvbestaltet af Forum for Neurooptometrisk Synstræning (FNS) og har det formål at gøre det nemt for patienter og andre sundhedsprofessioner at skelne mellem optometrister, som generelt arbejder med synstræning og optometrister, som har specialiseret sig på rehabiliteringsområdet. Titlen blev til for at sikre, at sårbare patienter med hjerneskade kunne henvises direkte til synstrænere med kompetence på området.
FNS har sammensat en liste over kvalificerede synstrænere på hjerneskadeområdet (neurooptometrister) til hjælp for patienter, optometrister i butikker og andre sundhedsprofessioner, som ønsker at henvise patienter til den rette hjælp. Kravet for at komme på listen er en efteruddannelse på min. 250 timer inkl. en skriftlig prøve, som skal bestås. FNS har valgt at stille dette krav, da det er foreneligt med de kvalifikationer, der stilles i andre professioner til en specialistuddannelse, og specifikt fordi denne patientgruppe er ekstra sårbar og derfor kræver dybere specialviden omkring hjernens strukturer og neurale netværk.
Såfremt du som synstræner ikke ønsker at bevæge dig ind på rehabiliteringsområdet, kræver det alligevel, at du løbende holder din viden opdateret inden for synstræningsområdet via diverse kurser, foredrag og konferencer. Det er blandt andet vigtigt, at du er rigtig god til at skelne mellem de forskellige patientgrupper, som du kommer i kontakt med, så patienter med problematikker uden for din ekspertise henvises til specialister som fx en neurooptometrist.

Hvordan bliver jeg synstræner?

Der findes ikke en statsgodkendt uddannelse til synstræner – hverken herhjemme eller i udlandet – men det er muligt at tage forskellige typer kurser for at specialisere sig. Du har allerede lidt synstræning med i bagagen fra optometristuddannelsen – specielt, hvis du også har haft synstræning som valgfag. Derudover findes der forskellige kursustilbud, der varierer i niveau, timeantal og krav som fx en skriftlig prøve. Fælles for dem er dog, at de udbydes for egenbetaling.
Går du efter den lige vej til neurooptometrien, så findes der en dansk udbyder af kurser, der lever op til de tidligere nævnte krav for at blive offentliggjort på FNS’ liste. Udbyderen er Kraskin & Skeffington Institute (KSI). De tilbyder et grundkursus (KSI 1. del) samt en udvidet del om synstræning og rehabilitering ved hjerneskade (KSI 2. del) – begge afsluttes med en skriftlig prøve. Da neurooptometrien er et område i rygende udvikling, kræver det i dag, at man løbende holder sig ajourført. Du kan finde oplysninger om diverse kursustyper på Optikerforeningens hjemmeside under Fag og Uddannelse/FNS.

Kan jeg leve af det?

JA! Det er vi mange, der har gjort i en årrække, og i dag er der direkte mangel på synstrænere – specielt neurooptometrister. Mange starter typisk op som selvstændig med egen klinik evt. i kombination med butiksarbejde på deltid. Ingen lever af konvergensinsufficiens alene men må have kompetencer inden for synsudvikling, læseproblemer, skelen, dovent øje, etc. Bevæger man sig ydermere ind på det spændende hjerneskadeområde, bliver det betydeligt nemmere at få udfyldt formiddagene i kalenderen. De seneste 2-3 år har en stigende efterspørgsel fra samfundet, specielt på hjernerystelsesområdet, øget behovet for neurooptometrister – både inden for det offentlige og i de private klinikker. Visse af de opslåede stillinger bliver ikke besat pga. manglende ansøgninger, og alt tyder på, at opsvinget fortsætter i fremtiden.
FNS vurderer, at der er brug for flere neurooptometrister og opfordrer til relevant efteruddannelse. Det gælder både nuværende synstrænere, der videreuddanner sig til neurooptometrist, samt helt nye på feltet, så vi sammen kan blive større og mere synlige på sundhedsområdet.

Hvor får jeg job som synstræner?

Du kan starte din egen privatklinik, arbejde i en optikerforretning, der tilbyder synstræning, blive ansat i det offentlige (kommunikationscentre) og arbejde mere tværfagligt eller få job hos en privat synstræningsklinik. FNS forventer desuden, at der i fremtiden også bliver brug for synstrænere på hospitalerne til patienter med særlige behov.
Har du spørgsmål til artiklen er du velkommen til at kontakte forfatterne fra FNS’ styregruppe: Susanne Stenbo Sonne (info@synsklinik.dk) eller Anette Høgenhav (anette@3dSyn.dk).