Sammen er vi klart stærkest

Det er på alle måder en god oplevelse for indehaveren af Frandsen Optik i København, Lise Frandsen, at have en elev. Hun nyder at lære fra sig og får selv meget igen. ”Jeg kan varmt anbefale det,” siger hun.

Af Birgitte Bartholdy

Hvorfor besluttede du dig til for første gang at have en elev?

”Som selvstændig har jeg været optaget af at bygge en lille butik op med høj service og en stor faglighed. Det har taget tid, og i de første seks år havde jeg ikke råd til den store hjælp.

Men nu er jeg begyndt at få mere travlt og tænkte, det var på tide at få den hjælp og inspiration, en elev kan give. I tidernes morgen hed det sig jo, at man skulle være to optikere for at tage en elev. Men den regel er heldigvis lempet, for jeg synes jo absolut, at en elev kan få noget ud af at være i en butik som min. Men det er klart, at jeg kan tilbyde noget andet, end en kædebutik kan.

Jeg er både Mettes chef og eneste kollega, det er der fordele og ulemper ved. Ulempen er, at man ikke kan holde sig til andre den dag, en af os er sur. Omvendt er fordelen, at eleven får en indsigt i alt, hvad det kræver at drive en optikerforretning. For mig var det samtidig en prøve på, om det kunne hænge sammen økonomisk med en ansat mere. Det kan det, og derfor har jeg nu tilbudt Mette et fast job, når hun er færdig på skolen næste år.”

Hvad lagde du vægt på, da du valgte Mette?

”Jeg er glad for, at Mette ikke er super ung, at hun har en masse livserfaring. Desuden mærkede jeg hurtigt, da vi snakkede sammen, at det var en god kemi imellem os. Og det er jo vigtigt, når vi kun er os to. Det gjorde indtryk, at hun selv kunne fortælle, hvad der interesserer hende ved faget, og jeg fornemmede, at hun har ben i næsen og samtidig ikke er for fin til at gå ud med skraldet.”

Hvad lægger du vægt på, at hun skal lære?

”Jeg forsøger at gøre hende til en dygtig, alsidig optiker og samtidig klæde hende på til, at hun en dag kan åbne sin egen forretning, hvis hun ønsker det. Det er nødvendigt, hvis vi skal skabe en modpol til de mange kædebutikker. Hun skal kunne lægge et budget og have en ide om, hvordan hun fagligt positionerer sig i et marked, hvor nogen kører mange tv-reklamer, mens andre må klare sig uden.”

Hvad får du selv ud af det?

”Det er simpelthen en gave. Ikke mindst fordi Mette er den, hun er: Interesseret, engagereret, god at sparre med og en god menneskekender. Desuden giver det mig faglig stolthed at præsentere hende for de sider af faget, jeg holder mest af. Jeg har bevæget mig langsomt henimod at få flere kunder med specialbehov, fordi jeg godt kan lide fordybelsen. Vi sætter en hel time af til en synsprøve og laver en grundigere forundersøgelse, end de fleste andre. Det har givet os gode faglige tilkendegivelser fra optikere og skele-terapeuter i området og har betydet, at jeg kan give Mette mere avancerede opgaver.”

”Lise er ikke bare en god chef, men lægger også vægt på at være en god sparringspartner. Hun får hele tiden skubbet mig i nye retninger,” oplever Mette.

Hvad har du erfaret får praktiktiden til at glide nemmere?

”Selv om jeg har været chef før, bl.a. butikschef i Profiloptik og partner i Thiele Briller på Frederiksberg, havde jeg gået her alene så længe, at jeg opsøgte en coach for at få råd om, hvordan jeg fik det til at fungere. Nu da Mette havde arbejdet i en kæde, var min store angst, at hun skulle komme til at kede sig. Coachen anbefalede mig at forventningsafstemme undervejs.

Jeg fik at vide, at jeg har en popcornhjerne. Jeg er ret impulsiv og hurtig til at gå fra et emne til et andet. Så jeg har sagt til Mette, at hvis jeg lige mister den røde tråd, skal hun bede mig om at finde tilbage til den. Coachen foreslog også, at vi holder morgenmøder, så vi ikke går op og ned ad hinanden og tror, at alt bliver sagt. På møderne fortæller vi, hvad der går godt og skidt, og hvor vi kan forbedre os. Det har været meget brugbart.”

Har du videregivet noget af det, du oplevede i din egen praktik?

”Ja, jeg var selv glad for at opleve lidt forskelligt dengang. Jeg havde en chef i Thiele i Brønshøj, som inddrog mig i alt og lærte mig at være grundig. Efter halvdelen af tiden der blev jeg flyttet til en forretning i Hellerup, hvor der var travlt og gang i den. Det var en fin kombination. Efterfølgende har jeg haft en chef, der var god til at give mig ansvar, uden at jeg fornemmede det som en byrde. Det medvirkede til, at jeg i dag tør være selvstændig.

”Jeg får også meget ud af at sparre med Mette,” siger Lise Frandsen, ”vi inspirerer gensidigt hinanden.” ”Det er simpelthen en gave at have en elev som Mette,”

Jeg kommer fra en familie med to ufaglærte forældre, så ingen forberedte mig på det hjemmefra. I det hele taget har jeg været heldig at møde folk på min vej, der har hjulpet og støttet mig. På samme måde vil jeg gerne hjælpe og støtte Mette. Det er dejligt at se, når hun vokser og i stigende grad har mod på at tage ansvar. Fx var jeg i Senegal for at lave velgørende optisk arbejde, og da var Mette så sød at passe forretningen alene og klarede det glimrende.”

Er der et særligt godt råd, du har givet Mette?

”At hun skal blive ved med at opsøge ny viden og dele den med mig, når hun har lyst til det, fordi sammen er vi klart stærkest. Hun skal være nysgerrig, prøve tingene af og ikke være bange for noget, heller ikke for at spørge en ekstra gang.”

Har du mod på at få en elev igen?

”Det har jeg, og nu bliver vi jo snart to optikere, der gerne vil være med til at forme de nye optikere og give dem mulighed for også at prøve en butik som min.”