OptikIT får ny direktør

Danmarks største leverandør af software til optikbranchen udnævner ny direktør i egne rækker. Det sker for skærpe virksomhedens stærke position

Af redaktionen

Det bliver Thomas Ketelsen, 51 år, og tidligere produktchef i OptikIT, der i fremtiden skal stå i spidsen for virksomheden. Thomas Ketelsen besidder en stor viden og har et indgående kendskab til optikbranchen. Samtidig har han mange års erfaring med software til brug i optikvirksomhederne, hvilket er essentielt for at fastholde og udvikle OptikIT’s ledende position på markedet.

”Vi er i gang med en spændende udvikling og har haft fokus på at finde en leder med stor viden om software til branchen og som samtidig kan se de muligheder og løsninger, optikerne får brug for i fremtiden,” siger bestyrelsesformand i OptikIT Per Michael Larsen.

OptikIT’s mål er at skabe verdens bedste softwareprogram til danske optikere, og Thomas Ketelsen opgave bliver nu – sammen med det øvrige team – at styrke og udbygge OptikIT’s markedsposition.

”OptikIT har en stærk profil og et stort potentiale, som jeg er stolt over at skulle stå i spidsen for. Jeg er sikker på, at vi i fremtiden kan bringe OptikIT i en endnu stærkere position,” siger Thomas Ketelsen.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

30.12.24 Bestillingsfrist annoncer 26.11.24