Optikerforeningens fagudvalg – Øget fokus på kliniske retningslinjer

Hvis optometri fortsat skal være et fag med høj faglighed, er der behov for hele tiden at styrke og udvikle arbejdet med evidensbaseret klinisk praksis. Netop det har Optikerforeningens fagudvalg gjort til sin mission. Her fortæller formand Heidi Buchholt om udvalgets retningslinjer, prioriteringer og mål for fremtiden.

af Heidi Buchholt, m.sc. optom, chef for klinisk udvikling hos Louis Nielsen og formand for Optikerforeningens fagudvalg

Hvad er en klinisk retningslinje?

En klinisk retningslinje defineres som ”systematisk udarbejdede udsagn, som kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om en passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer”.
Det systematiske henviser til, at indholdet i en klinisk retningslinje skal bygge på den bedst tilgængelige viden, altså evidens. Det betyder altså også, at kliniske retningslinjer løbende skal revideres for at følge fagets udvikling, når der kommer ny viden med stærk evidens bag og/eller i takt med samfundets behov.
Retningslinjer for klinisk praksis inden for optometri er optometristens værktøj til en sikker og forsvarlig virksomhed. Retningslinjerne er anbefalinger til praksis, der har til formål at yde beslutningsstøtte i udøvelsen af optometrifaget. De afspejler det, der generelt er accepteret som faglige normer og betragtes altså som råd og henstillinger.

Skal optometristen altid følge en klinisk retningslinje?

En klinisk retningslinje er ikke en lov, og når retningslinjerne anvendes, skal det ikke ske ”med hovedet under armen” som en ufravigelig proces. Retningslinjen er vejledende og fjerner ikke optometristens professionelle ansvar over for den enkelte patient, der altid skal behandles på et individuelt grundlag og efter egne præferencer i den konkrete kliniske kontekst. Det er stadig muligt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvis man som optometrist vælger ikke at følge alle anbefalinger i en klinisk retningslinje – det afhænger naturligvis af den konkrete kliniske situation og kontekst.
Kliniske retningslinjer tilsidesætter ikke love, bekendtgørelser eller andre offentlige regler. For autoriserede optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister gælder princippet om omhu og samvittighedsfuldhed på lige fod med øvrige sundhedsfaglige personer, hvilket er nedfældet i Autorisationslovens §17.

Hvorfor er der brug for kliniske retningslinjer i dansk optometri?

Når nu en klinisk retningslinje ikke er en decideret lov, og man som optometrist ikke er forpligtet til at følge den til punkt og prikke, hvorfor så overhovedet bruge tid på kliniske retningslinjer?
For det første, så har retningslinjerne som overordnet mål, at patienten bliver tilbudt en sundhedsfaglig ydelse af høj kvalitet baseret på den bedst tilgængelige viden. Kliniske retningslinjer er dermed et konkret middel til at sikre kvalitet i sundhedsvæsenet. I vores profession betyder det, at retningslinjerne er medvirkende til at skabe bedre syn og øjensundhed for befolkningen.
For det andet, så signalerer kliniske retningslinjer, og den deraf følgende evidensbaserede tilgang til vores arbejde, at vores profession er en sundheds profession, hvilket bidrager til øget anerkendelse blandt andre sundhedsprofessioner (herunder læger og øjenlæger) og sundhedspolitikere.
Derudover, så er kliniske retningslinjer en ”gave” til den travle optometrist, der ikke har megen tid til at holde sig ajour. Den årlige mængde af publicerede videnskabelige artikler – også vedrørende øjne og syn – er så stor, at det ofte ikke er muligt for en kliniker at få overblik over, hvilken sundhedsfaglig ydelse eller behandling der er til størst gavn for patienten.
Hvad er f.eks. op og ned i forhold til den bedste forebyggelse af myopiprogression? Hvor meget forventes det, at jeg skriver i en patientjournal? Hvad er ”best practice” i forhold til kontaktlinsetilpasning osv. osv.? Der er brug for, at alle disse forskningsresultater, al denne (nye) viden, bliver kogt ind til en ”koncentreret bouillonterning”, hvor den bedst tilgængelige viden på et konkret optometrisk område samles i én overskuelig og valid anbefaling til optometristen – som vedkommende i praksis kan agere ud fra. Denne bouillonterning hedder en klinisk retningslinje!
Sidst, men ikke mindst, så er de kliniske retningslinjer et støtteværktøj for såvel optometristen som for Styrelsen for Patientsikkerhed, når der vurderes patientklager. Det kan være svært at vurdere, om en sundhedsfaglig person har handlet samvittighedsfuldt og med omhu, når vores profession ikke har nogle faglige standarder at sammenligne med.

Hvornår er de første kliniske retningslinjer klar, og hvad omhandler de?

Grundet den omfattende litteraturgennemgang, er det en yderst tidskrævende proces at udarbejde en ny klinisk retningslinje fra bunden. Ofte kan det tage fem til ti personer op til to år og hundredevis af arbejdstimer at udvikle en klinisk retningslinje inden for et helt nyt område, hvilket der på ingen måde er ressourcer til i Optikerforeningens fagudvalg. Vi må derfor lade os inspirere af andres arbejde med kliniske retningslinjer og tilpasse disse til danske forhold og dansk lovgivning. Vi har fået gode råd af Fagudvalget i Norges Optikerforbund, som har en del erfaring med kliniske retningslinjer, og som i arbejdet dermed læner sig op ad internationale retningslinjer fra f.eks. American Optometric Association og College of Optometrists. Disse organisationer har flere og bedre ressourcer til at udvikle kliniske retningslinjer fra bunden af.
I Optikerforeningens fagudvalg, har vi prioriteret at begynde med følgende emner:

1. Journalføring
2. Optometristens rutineundersøgelse
3. Produktion, tilpasning og udlevering af optiske hjælpemidler
4. Arbejdsbriller (occupational optometry)
5. Tilpasning og kontrol af kontaktlinser
6. Undersøgelse af patienter med katarakt

Det er Optikerforeningens fagudvalg, der kommer med første udkast til den enkelte kliniske retningslinje. Dernæst kommer udkastet i høring hos relevante sundhedsfaglige interessenter som eksempelvis uddannelsesinstitutioner inden for optometri og synsvidenskab samt klinikere med speciale inden for retningslinjens overordnede emne. Efter høringsperioden og den tilhørende revideringsproces, bliver den kliniske retningslinje vedtaget af Optikerforeningens bestyrelse. De første kliniske retningslinjer i dansk optometri forventes klar i løbet af 2020.