4 GODE RÅD MOD ALLERGI OG ASTMA
1: Anvend renseservietter, som er egnet til øjenområdet, til at fjerne de allergifremkaldende stoffer.
2: Kontaktlinsebrugere bør bruge endags-linser i allergisæsonen.
3: Vask eller skyl dit hår inden sengetid for at skylle pollen ud af håret.
4: Mindsk pollen i øjnene, når du er udenfor, ved at bruge solbriller eller cykelbriller.
Allergi er en sygdom, der præger hverdagen for mange. Og eksperterne mener, at den generelle forekomst af allergiske tilstande vil stige, og i visse dele af verden kan miljøfaktorer øge alvorligheden af de symptomer, som allergikere oplever.
Ifølge tal fra Aarhus Universitet er antallet af allergikere i Danmark steget markant de seneste 50 år. I 1970’erne var der 7-8 pct. af befolkningen, der led af allergi. I dag er tallet steget til 24 pct. Det svarer til hver fjerde dansker.
Ligesom med eksem og astma er allergi en overfølsomhedstilstand eller hypersensitivitetsreaktion, hvor man reagerer på allergener – normalt uskadelige stoffer.
Tilstanden forårsager symptomer som kløe, svie, lysskyhed, rindende og røde øjne. Mange bliver også tilstoppet i næsen. Den første gang vi bliver udsat for et allergifremkaldende stof, kommer der ikke en allergisk reaktion. I stedet udvikler vi allergien efterfølgende, ved at mastceller i immunsystemet bliver sensitive over for det pågældende allergen. Så næste gang vi bliver udsat for allergenet, får vi allergisymptomer takket være vores eget immunforsvar.
Inden for få minutter efter eksponering kommer den allergiske patient ind i en akutfase med kløe (ofte nasal) og rødme (bilateral og diffus). To til otte timer efter de første symptomer indtræder det, man kalder senfase med forlængelse af symptomer fra den akutte fase og derudover andre symptomer såsom hævelse og rindende øjne (klart sekret). Der er mere eller mindre hævelse i øjenlågene og conjunctiva, og følelsen af at have noget i øjet er almindelig (fremmedlegemefølelse).
Allergisymptomerne er ofte forbundet med løbende og kløende næse, og det kan let forveksles med tørre øjne. Man kan blive lysfølsom, men som regel er der ingen ændringer i synet.
Når du som optiker skal diagnosticere allergi eller allergisk conjunktivitis på en patient, er det meget vigtigt at spørge om patientens sygdomshistorie – herunder allergi hos forældre. Er begge forældre allergikere, er der helt op til 60-80 pct risiko for allergi. Personer med astma og atopisk eksem er disponeret.
Først skal du vurdere conjunktiva: er det kemose eller hyperæmi? Du skal vende de øvre øjenlåg; ser du hyperæmi, follikler, papiller etc.? Tårefilmen skal vurderes. Du skal også se på, hvordan hele ansigtet med øjenlåg og næse ser ud. Det er desuden vigtigt for optikeren at være bekendt med behandlingsmetoder og produkter til behandling af allergi.
Nogle gange er der behov for anden immundæmpende behandling – eventuelt systemisk behandling. Det kan være relevant med antiinflammatoriske lægemidler. Fortrinsvis i første omgang i 20-30 dage.
Allergidråber virker på forskellige måder, og der findes antihistaminer, mastcellestabiliserende og multiaction øjendråber.
Med hensyn til steroider er der mange kontraindikationer: sår, som ikke heler, infektion, øget tryk i øjet og cataract.
Spersallerg er et lægemiddel, man ofte bruger i akutfasen af allergi. Det modvirker hyperæmi gennem sammentrækning af kar og kan derfor kun gives til børn over 12 år eller anvendes ved glaucom. Ved behandling af øjenallergi er det vigtigt at fjerne allergenet. Derfor skal du som optiker anbefale patienten at bruge øjenlågsrens (fx sterile vådservietter og ukonserverede øjendråber), øjendråber og vådservietter.