Brugen af TV og telefon har ændret sig enormt de seneste årtier. For 20-30 år siden var børnenes TV-tid naturlig begrænset af, at adgangen til fjernsyn for børn varede mellem en halv og en hel time. I dag er børneprogrammer og digitale spil tilgængelige døgnet rundt på flere forskellige typer skærme. På Academy i Atlanta i oktober 2019 blev der i to foredrag sat fokus på effekten af skærmbrug på børn under udvikling.
Dr. Yin Tea, Associate Professor and the Chief of the Pediatric and Binocular Vision service at NOVA Southeastern University (NSU), og Dr. Raymond Chu, Associate professor at the Southern California College of Optometry at Marshall B. Ketchum University, holdt i fællesskab foredraget “Media Use and Vision in Children.”
The American Academy of Pediatrics (AAP) havde allerede i 1999 betænkeligheder omkring mediebrug hos børn. De omhandlede bl.a. tidsbrug, seksuelt og voldeligt indhold, og hvilken indvirkning det kunne have på adfærd, overvægt og skolefærdigheder. På baggrund af dette kom forskerne med nogle anbefalinger, hvor det bl.a. blev anbefalet at undgå brug af digitale medier hos børn yngre end to år. Anbefalingen blev forstærket i 2011, hvor de på baggrund af de seneste ti års forskning anså, at den negative effekt var større end den positive. Det blev påpeget i en forskningsrapport, der konkluderede, at for hver ekstra halve times brug af håndholdte medier øges risikoen for forsinket sprogudvikling med 49 pct. Der blev derimod ikke fundet noget direkte link mellem skærmtid og andre udviklingsproblemer som sociale færdigheder, interaktion, kropssprog og mimik. I 2016 kom AAP med endnu en revision, der omhandlede virtuel vold, medier og ungdom og mediebrug hos skolebørn og teenagere.
Det er bevist, at virtuel vold øger graden af aggressive tanker, følelser og adfærd. Er et barn disponeret for aggression og vold, så vil det også være mere sandsynligt, at virtuel vold kan give adfærdsændringer. Alle voldelige handlinger er aggressive, men ikke alle aggressive handlinger er voldelige. Med dette menes, at et computerspil baseret på fiktive væsener opleves mindre voldeligt end computerspil, der bruger mennesker eller dyr, og hvor man får point for at dræbe. Sidstnævnte kan lære børn at associere hygge og succes med evnen til at forårsage smerte og lidelser på andre.
I april 2019 introducerede Verdenssundhedsorganisation (WHO) nye retningslinjer for fysisk aktivitet, passivitet og søvn hos børn.
Blåt lys ligner dagslys og kan derfor snyde kroppen til at tro, at det er dag. Hos børn slipper mere end 65 pct. af det blå lys igennem til nethinden, eftersom at linsen stadig er klar og ikke er begyndt at blive gullig. Dette gør dem mere disponeret for gener forbundet med det blå lys. Nyere tablets og mobiler har blå filtre, som kan påføres. Men hvis man ikke samtidig reducerer lysstyrken, vil det ikke give tilstrækkelig effekt på melatonin-suppressionen. Briller med blåt filter vil øge melatonin-produktionen, men har minimal effekt på søvnkvaliteten. Blokering af det blå lys anses derfor at være bedst egnet til personer med søvnproblemer. Det anbefales, at man undgår brug af digitale medier den sidste time, inden man skal sove.
Både børn og voksne oplever gener, når de sidder i lang tid med smartphones, tablets eller pc. Dette kaldes Computer Vision Syndrome (CVS). Symptomerne kan være tørre, trætte og/eller røde øjne, diplopi og sløret syn. De involverer også nakke -og skuldersmerter. Men hvor voksne vil stoppe skærmbruget på grund af disse gener, vil børnene ofte fortsætte. De fleste computerspil er også designet med adfærdsforstærkninger for at give maksimal spilletid. Det gør, at børn har svært ved at løsrive sig, selvom de er trætte.
Der er en relativt høj andel af mild meibomsk kirtel dysfunktion (MGD) hos børn. De har også en moderat til betydelig andel kirtelatrofi. Dette har tidligere været anset for at være et problem hos ældre. Selvom der ikke er vist en sammenhæng mellem brug af digitale medier og tørre øjne hos børn, så er brugen af smartphones stærkt associeret med tørt øje syndrom. Et studie viser, at udendørs aktivitet giver stor forbedring af tørre øjne sygdom, og at subjektive symptomer og okulære fund blev reduceret efter fire uger uden en smartphone. Man skal dog være opmærksom på, at børn rapporterer mindre symptomer på tørre øjne end voksne med samme målinger/fund.
Dr. Glen T. Steele, professor ved Southern College of Optometry Pediatric Service er optaget af syn og øjensundhed hos babyer og små børn i udviklingsperioden og har holdt flere foredrag både i USA og internationalt om emnet. Han har også modtaget flere priser for sit arbejde inden for området spædbørn og små børns udvikling. I sit foredrag ”Managing digital device use in young children” giver han indsigt i, hvad brugen af digitale medier kan betyde for børns synsudvikling.
Selvom der er åbenlyse fordele ved at få tilgang til digitale medier i korte perioder ad gangen, så har flere studier nu fundet en række konsekvenser af for meget skærmtid, og brugen af digitale medier er blevet et folkesundhedsproblem. Nogle psykologer mener, at digital afhængighed er lige så skidt som heroinmisbrug. For de mindste børn betyder langvarig brug af skærmen, at de kan mangle de motoriske færdigheder, der kræves for at lære at skrive i børnehavealderen. Ordforrådet og kommunikationsevnerne er reducerede, og børnene kan have problemer med at holde øjenkontakt. De har problemer med koncentration, beslutningstagning, problemløsning og reduceret kognitiv kontrol. Ofte bliver øget kreativitet nævnt som en fordel ved mediebrug, men studier viser, at den faktisk bliver reduceret. Nogle børn får psykiske problemer, og der er vist en kobling mellem skærmtid og ADHD-symptomer, såsom selvregulering. Video Game Vision Syndrome blev oprettet som en diagnose efter, at der blev fundet en række gentagne adfærdsproblemer ved for meget computerspil. Der er også fundet adfærdsproblemer hos børn, hvor forældrene bruger megen tid på digitale medier (technoference). Det er ikke digitale medier, barnet eller øjnene, der i sig selv er problemet. Problemet er, at vedvarende brug, uden tilstrækkelige pauser, forstyrrer normal udvikling. I 1996, da man stadig brugte gamle computerskærme, lød anbefalingen på 20 sekunders pause hvert tyvende minut, hvor man skulle fastholde blikket på noget, der var 20 meter væk – den såkaldte 20-20-20 regel. Dengang havde man også længere skærmafstand, og skærmtiden var forbeholdt arbejde.
Spørgsmålet er, hvordan optikeren skal håndtere udviklingen? Ofte kommer børnene til synsundersøgelse på grund af nedsatte færdigheder i skolen. Symptomerne er ofte minimale, svage og tredjehånds. Mange klager over nedsat skarphed på afstand, og af og til er det værre på nær. Ofte er akkommodation og nærvisus betydelig reduceret. Dette gælder også evnen til skarpt afstandsfokus og stereosyn. Pupillerne er ofte unormalt store på grund af defokus som følge af meget computerspil. Derfor kan det være interessant at observere barnet og forældrene allerede, når de bliver hentet i venteområdet. Sidder barnet med mobilen? Hvor lang tid, og hvad skal der til for at barnet lægger den fra sig? Og hvad med forældrene?
I 2007 blev iPhone introduceret. I løbet af de næste 3-4 år blev mobilspil mere komplicerede, og i 2010 kom de første tablets. Børn født i disse år har haft adgang til smartphones og tablets fra de var spædbørn. Mange af dem har udviklet unormalt store pupiller på grund af vedvarende computerspil. Årsagen til de store pupiller er en ”fight, flight or freeze” respons, der fortsætter efter brugen af mobil eller tablets er ophørt. Teenagere og unge voksne har generelt ikke store pupiller på grund af computerspil, da deres tidlige computerbrug var med spilkonsoller og skærme, der stod på længere afstand. Det er derfor bekymrende, at dette mønster udvikler sig til et syndrom direkte relateret til brugen af digitale medier hos små børn. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er meget forskning på området, er det vigtigt, at alle faggrupper, der arbejder med børn og forældre involverer sig.
Det ville være let at opfordre forældre til at fjerne de digitale medier. Men det medfører ofte andre adfærdsproblemer, såsom at barnet begynder at lyve eller snige sig til at bruge medierne alligevel. Målet skal hellere være at hjælpe forældrene med at håndtere brugen. I samtaler med forældrene kan det være en god ide at bruge den forstørrede pupil til at forklare, hvad der fx sker med øjet under skolearbejde sammenlignet med computerspil. Det skal være op til forældrene at afgøre yderligere tiltag og opfølgning af skærmtid. Forældre bør også være gode rollemodeller og følge de samme råd og begrænse deres egen skærmtid.
Mange patienter, der viser vedvarende sympatisk respons, viser samtidig en reduktion i akkommodationsresponsen. I sådanne tilfælde kan svage plusbriller vurderes til alt nærarbejde. Hvis der er et lille respons på denne behandling, skal synstræning vurderes i tillæg til plusglassene. Uanset behandling bør alle patienter, der viser dette mønster. følges meget nøje – fx hver tredje måned.Flere undersøgelser viser, at forældre og børn har forskelligt syn på skærmtid. Skolen bruger også i højere grad computere og tablets i undervisningen, der derfor også bør regnes ind i den samlede skærmtid i løbet af dagen. Ud over tidsforbruget er det også nødvendigt at have fokus på afstanden til mobil, tablet eller computer, der ofte er alt for kort.