Nyt Syn Ringsted får ny ejer

Et stort ønske om at blive selvstændig er gået i opfyldelse for John Maglemose, der netop har overtaget Nyt Syn Ringsted. Den erfarne optiker glæder sig til at give både nye og gamle kunder den bedste service.

Af redaktionen Foto: PR

Det er rutinerede kræfter, der har overtaget Nyt Syn Rigsted efter den tidligere ejer, Karsten Svan, er gået på pension. Den nye indehaver af forretningen er John Maglemose der har mere end 28 års erfaring fra optikerbranchen og siden 1997 har været ansat hos optikerkæden Profil Optik i Ringsted. Han glæder sig til fremtiden som selvstændig som en del af den frivillige kæde Nyt Syn.
”Jeg har længe haft et ønske om at blive selvstændig og få min egen butik med mulighed for at selv at styre sortiment, indretning og kundekontakt. Samtidig får jeg hjælp fra kæden til markedsføring og administration og ikke mindst dygtige kolleger af sparre med,” fortæller John Maglemose.

Kundekontakten er det vigtigste

Med sig i butikken tager John Maglemose sin kollega René Christensen, der bliver ansat som optiker, og som ligeledes har mange års erfaring i branchen. Begge sætter relationen til kunden i højsædet og har fokus på kundernes behov, så de får den bedst mulige rådgivning.
”Jeg brænder for at skabe stærke kunderelationer og for at lave perfekte synsløsninger til den enkelte kunde. Jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at både René og jeg selvfølgelig håber, at mange af vores tidligere kunder vælger at flytte med os til Nyt Syn, hvor vi kan tilbyde ZEISS-glas, unikke brillestel og byens bedste service,” lover John Maglemose.
Administrerende direktør i Nyt Syn Søren Pedersen glæder sig over, at det er en stærkt lokalforankret person, der tager over i Nyt Syn Ringsted.
”Med John Maglemose er det yderst erfarne kræfter, der tager over. Det er en mand, der kender byen og allerede har et godt forhold til mange kunder, og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger Søren Pedersen.
Endnu en forandring er på trapperne, da Nyt Syn Ringsted flytter fra de nuværende lokaler i Skt. Hansgade 22 til nye lokaler i Tinggade 4 den 1. februar 2020.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

30.12.24 Bestillingsfrist annoncer 26.11.24