Nye tal: Optikere bliver i høj grad i faget

En analyse, som Teknologisk Institut har foretaget for Optikernes Kompetenceudviklingsfond viser, at hverken tidlig branchetilknytning under uddannelsen, børn eller skæve arbejdstider skræmmer optikere væk fra faget.

AF BRITT ESROM

Langt de fleste optikere bliver i professionen. Det viser en ny analyse, som Teknologisk Institut har foretaget for Optikernes Kompetenceudviklingsfond, der er ejet af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Urmagerne og Optikerne i fællesskab.

Baggrunden for analysen er den store efterspørgsel på optikere, der ikke tyder på at klinge af i fremtiden. Tværtimod. For statistikken viser, at danskerne lever længere, mens stadig flere børn oplever nærsynethed.

”Optikernes Kompetenceudviklingsfond ville undersøge, om der var en sammenhæng mellem manglen på optikere og evnen til at fastholde dem i professionen,” siger seniorkonsulent Kristian Kriegbaum Jensen, der er sektionsleder i Center for Erhverv og Samfund på Teknologisk Institut og forfatteren til analysen ’Fastholdelse af optikere i faget: en registerbaseret analyse for beskæftigelsesmønstre’.

Tidlig branchetilknytning uden betydning

Analysen bygger på data, som hhv. uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere har indrapporteret til Danmarks Statistik. Den omfatter alle, som har afsluttet optikeruddannelsen fra 2000 til 2021. Det betyder, at både personer fra den tidligere erhvervsuddannelse, hvor det krævede en elevplads hos en arbejdsgiver, før man kunne starte på uddannelsen samt personer på den nuværende professionsbachelor, hvor der ikke nødvendigvis ikke er tilknytning til branchen, før man starter på 1. praktikperiode (3. semester).
”Dermed kunne vi se, om en tidlig branchetilknytning under uddannelsen var afgørende for, om man oftere blev i professionen på sigt, men det viste sig ikke at være tilfældet,” siger Kristian Kriegbaum Jensen og tilføjer, at eleverne på erhvervsuddannelsen havde en tidligere tilknytning til branchen, end de studerende på professionsbacheloruddannelsen.

Kvinder med børn fastholdes

At få børn gør heller ikke nogen forskel i forhold til, om man bliver i professionen. I hvert fald ikke på sigt, siger seniorkonsulent Kristian Kriegbaum Jensen.

”Kvinder med børn har en lavere beskæftigelsesgrad i de første år efter endt uddannelse, men efter ti år er forskellen stort set udlignet. Dvs. at kvinderne er beskæftiget i professionen i samme grad som mænd med børn og personer uden børn.”

Dog har det betydning, om man som kvinde har tre børn eller flere. De har nemlig en markant lavere beskæftigelse i professionen over hele perioden.

”De kommer ganske enkelt aldrig efter det, men det er værd at bemærke, at der er tale om en ganske lille gruppe.”

Skæve arbejdstider spænder ikke ben

Analysen konkluderer også, at skæve arbejdstider ikke har nogen betydning for, om man bliver i professionen. Skæve arbejdstider bliver defineret som arbejde, der ligger uden for tidsrummet 9 – 17, der typisk falder sammen med arbejde i optikerbutikker, apoteker og detailhandel. Tværtimod viser det sig, at optikere i det offentlige sundhedsvæsen, hos privatpraktiserende øjenlæger eller i uddannelsessystemet oftere forlader professionen, siger Kristian Kriegbaum Jensen.

”Der er 95 procents sandsynlighed for, at man stadig er i professionen et år frem i tiden, hvis man har skæve arbejdstider, mens det kun gælder 86 procent af de uden skæve arbejdstider.”

Lavt frafald i professionen

Kristian Kriegbaum Jensen peger desuden på, at frafaldet fra professionen er ganske lavt sammenlignet med andre professioner.

”Frafaldet blandt optikere stabiliserer sig omkring 20 procent, hvorimod hver femte pædagog har forladt faget fem år efter endt uddannelse, og kun 48 procent af de nyuddannede landmænd stadig er i deres fag efter endt uddannelse.”

Konklusionen er dermed, at optikere i høj grad bliver i deres fag på trods af senere tilknytning til branchen, skæve arbejdstider og børn, så noget tyder på, at man skal kigge andre steder, hvis professionen skal være i stand til at dækket behovet for optikere, siger Kristian Kriegbaum Jensen.

”Hovedfokus bør være på uddannelserne, og hvordan man sikrer et højere optag og bedre fastholdelse af studerende, for når først de har taget uddannelsen, er der en god fastholdelse i branchen.”