Når synet driller, driller læsningen også

Nogle ordblinde børn har vanskeligheder med at forarbejde lyden af ord, mens andre har svært ved at læse på grund af dyseidetiske problemer. Det vil sige, at synet og den visuelle hukommelse er svækket. Optometrist dr. Patrick Quaid leder flere synsklinikker i Canada, der træner de visuelle færdigheder hos den gruppe børn. Han peger på, at optometrister kan være med til at opspore problemerne så tidligt, at bare 20 træningssessioner kan gøre en markant forskel.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ANDERS BACH

Optometrist og forsker Patrick Quaid er stifter af flere synsklinikker i Canada for børn med dyseidetiske udfordringer og under sit velbesøgte foredrag på OPTOMETRIKONFERENCE ’24 satte han fokus på dyseidetiske, læsebaserede indlæringsvanskeligheder, og hvad det betyder for børnene.

”Dyseidetisk er dybest set det modsatte af dysfonetisk. Dysfonetisk betyder, at en ordblind har problemer med, hvordan bogstaver og lyde hænger sammen. Dyseidetisk refererer til den visuelle hukommelse. Tilsyneladende kan de her børn se normalt, men noget i måden hvorpå deres hjerner bearbejder det, de ser, er svækket.”

Børn vågner jo ikke bare på magisk vis en dag og kan læse, siger Patrick Quaid.
”Det er en meget kompliceret proces at få styr på læsningen, og den træning, vi arbejder med på vores klinikker, handler både om fonetik, øjenmotorik og visuel hukommelse. Jeg siger altid til mine neurooptometrist kolleger, at synstræning ikke lærer børnene at læse. Den giver dem de visuelle færdigheder, der er vigtige for, at de kan lære det.”

Selv var Patrick Quaid som 8-årig ude for en bilulykke, der bl.a. betød, at han fik taleforstyrrelser og så dobbelt. Alle hans andre fysiske problemer blev hurtigt opdaget, men synsproblemerne blev overset i 18 måneder. Hos de mange øjenlæger og optometrister hans far tog ham med til, bestod han nemlig altid synstesten. Efterhånden begyndt han selv at synes, at han var dum, fordi han havde så svært ved at læse. Men så på ganske få minutter, opdagede en optometrist, at han så dobbelt.

”Det var der, min interesse for synstræning begyndte. I de næste uger lavede optometristen nogle grundlæggende øvelser med mig, der gjorde en kæmpe forskel. Jeg holdt op med at se dobbelt efter en måned og blev på kort tid meget bedre til at læse. Så der behøves ikke en masse komplicerede værktøjer for at løse problemerne,” siger han.

Det vigtige bliver overset

Som optometrist har Patrick Quaid i mange år forsket i, hvordan vi opfatter tingene via vores syn. Undervejs fandt han ud af, at synssansen kan både tilsidesætte og underbygge alle de andre sanser. Det er derfor, den har så enorm betydning. Og ikke mindst er den jo vigtig for at kunne læse.

”For mig er evnen til at læse uhyre vigtigt for børn af mange grunde. I en rapport i Canada om børns ret til at lære at læse, fandt jeg kun synet omtalt én gang, men det var en guldklump af en omtale. Der stod, at man ikke kan kalde det en indlæringsforstyrrelse, hvis problemet skyldes hørelse eller et synsproblem, der ikke er blevet behandlet. Jeg foretrækker også selv udtrykket indlæringsvanskeligheder. For vanskeligheder kan du identificere og fjerne.”

Tre ud af 10 børn i et klasseværelse i Nordamerika har læseproblemer, og problemet er stigende. Undersøgelser viser, at børn med læseudfordringer bruger mange flere ressourcer på at afkode en tekst, end andre børn, selv om de egentlig måske ser skarpt nok. Det er børn, der af gode grunde ikke kan lide at læse og ikke kan finde ud af at skrive noget af fra tavlen i skolen.

”Forældrene siger ofte til mig: Jeg forstår det ikke. Mit barn er på ingen måde dygtig i skolen, men udenfor klasseværelset, er det både klogt og kan finde ud af mange ting.”

Patrick Quaid mener, at man ved en standard synsprøve ofte overser det, som egentlig er galt.

”Vi sætter børnene i en stol og beder dem se på en tavle med bogstaver, uden at de skal bevæge øjnene ret meget. Vi siger, du bestod den prøve, dit syn er godt. Så sender vi dem ud i verden, hvor de skal kunne følge en bold med øjnene, skrive og læse. Øjenbevægelserne testes ikke, og de er afgørende. Så en standard synstest siger i min verden kun noget om skarpheden af de billeder, der lander på nethinden. Men et godt syn handler også om, hvordan hjernen sætter de billeder sammen, især når du bevæger øjnene.”

40 til 50% af den menneskelige hjerne bruges på det visuelle, så uhyggeligt meget handler om, at det helst skal fungere, understreger Patrick Quaid. Han mener tit, at børn bliver bedømt til at have ADHD, når det måske først og fremmest er synet, der driller. En undersøgelse viste f.eks., at der hos unge med ADHD var en meget højere forekomst af konvergensinsufficiens.

”Jeg har haft et barn, der var på Ritalin med et nærpunkt for konvergens på to meter. Hvornår startede det? Da han faldt af en gynge på en legeplads, og han slog baghovedet. Så det skal vi være opmærksomme på, for det er vigtigt. Det er vores børn, vi taler om.”

Andre undersøgelser viser, at børn med læseudfordringer i gennemsnit har næsten +1,5 D sammenlignet med kontrolgruppen, som var meget tættere på nul eller lidt på minussiden. Og at børn begyndte at præstere dårligere i skolen ved brydningsfejl over +1,25 D.

”Så vi skal være opmærksomme på hypermetropi. Ofte vil et barn ikke selv nævne, at det har et sløret syn tæt på, for de ved ikke, at det kan være anderledes.”

Visuel hukommelsestest

For at kunne sætte ind tidligt, er det vigtigt at forstå, hvordan børn bevæger sig fra langsomt at afkode ord for ord til at kunne læse hurtigt og nemt. Ortografisk afkodning hedder den proces, kompetente læsere bruger til at gemme de skrevne ord, så de automatisk kan genkende dem med synet. Jo flere ord vi har gemt i ordbanken, jo nemmere bliver læsningen, og det giver vores hjerner mulighed for at fokusere på forståelse frem for afkodning,” forklarer Patrick Quaid.

”Først lærer vi at lytte og forstå de fonetiske regler, og så skal vi også forstå meningen med ordet. Det er der, ortografisk afkodning i øjeblikket stopper. Man siger, at hvis barnet kender lyden og betydningen, klarer det sig. Men faktisk skal børn jo også huske, hvordan ordet ser ud. Ofte ser det anderledes ud, end det udtales. Det kaldes visuel hukommelse. Jeg plejer at bede folk om at stave et ord, så lukke øjnene og stave det baglæns. Der er du virkelig nødt til at bruge din visuelle hukommelse.”

Når vi læser, udtaler vi ikke alle ord indeni, men genkender de fleste. Og hvis barnets syn eller samsyn ikke fungerer, hænger barnet fast i lyden og bliver til et barn, der staver ord forkert. De staver ordene, som de lyder, ikke hvordan de ser ud, siger Patrick Quaid.

I hans synsklinikker bruger de en test, hvor de viser barnet ordet på et flash-kort i fem sekunder, bagefter skriver børnene, hvad de tror, de så. Det er en visuel hukommelsestest. Bagefter siger de ordet til børnene, der skriver ned, hvordan de tror, ​​det staves. På den måde finder de på klinikken ud af, om børnene staver mere rigtigt, når de går efter lyden. Hvis de gør det, vil de kunne udbytte af synstræning.

Symptomer skal indlejres

Generelt deles synstræning op i tre faser. Den monokulære fase, hvor man arbejder på følgebevægelser, nærindstillingsevnen osv. Derefter videre til det, der kaldes broteknikker, hvor man går fra monokulær til binokulær status. Og så den tredje fase, som fokuserer på visuel behandling og avancerede synsterapiteknikker.

”Der er en række forskellige teknikker, vi kan bruge både til at hjælpe børnene og til at finde ud af, på hvilke punkter de har brug for hjælp. Vi opnår oftest en betydelig reduktion af symptomer ved, at de kommer til en session om ugen på klinikken og som så forstærkes af træning hjemme fem dage om ugen i 20 minutter. Efter 10-12 sessioner, vurderer vi, hvordan det står til.”

Selv om symptomerne hos barnet bliver reduceret, er det vigtigt at fortsætte indtil de er indlejret og automatiseret, understreger Patrick Quaid. Vergensfacilitet tager f.eks. erfaringsmæssigt mere end 12 sessioner at indlejre og er utroligt vigtig for læsningen. Den visuelle hukommelse kan til gengæld hurtigt forbedres hos børn, fordi deres hjerner er så plastiske. Selv om der kan ses en markant forbedring efter 20 sessioner, kræves der derfor i gennemsnit 30 sessioner, før et barn er rehabiliteret og færdig med behandlingen.

Til sidst opfordrer han alle optometrister til at lave nogle simple øvelser med de børn, de oplever har svært ved at læse.

”Jeg synes, det er vores pligt at finde ud af, om læsevanskelighederne skyldes synet, og at vi som minimum stiller spørgsmålet: Kæmper barnet med at læse? Hvis svaret er ja, er der en høj risiko for, at det har et problem enten med øjenbevægelser, akkommodation eller konvergens. ”