Når diabetes truer synet

Tidligere var diabetes en af de største årsager til blindhed. I dag opdages øjenforandringerne heldigvis for det meste i tide. Det er dog stadig vigtigt at være opmærksom, og det kan optikeren også medvirke til, siger speciallæge i øjensygdomme, Michael Stormly Hansen.

Af birgitte bartoholdy foto: anders bach

Cirka 200 millioner på verdensplan har sukkersyge, og det er primært folk i den arbejdsduelige alder, der bliver påvirket. Herhjemme lever cirka 320.000 med diagnosen ifølge tal fra Diabetesforeningen. Desuden menes der at være cirka 60.000 danskere der lider af sygdommen uden at vide det, og næsten 300.000 skønnes i ifølge foreningens opgørelse at have et forstadie til diabetes, det man kalder prædiabetes.
Det betyder at antallet af diabetikere er fordoblet på bare ti år.
”Det er klart en af de store folkesygdomme, så optikere vil derfor uden tvivl ofte støde på sukkersygepatienter,” siger Michael Stormly Hansen. Han er speciallæge i øjensygdomme, er tilknyttet øjenklinikken Rigshospitalet-Glostrup og arbejder dagligt med nethindesygdomme.
”Optikerne vil ofte med avancerede scanningsteknikker som OCT kunne se de øjenforandringerne, som sukkersygepatienter rammes af, og derfor er det godt, hvis de har en grundlæggende forståelse af, hvordan de skal fortolke dem og rådgive omkring dem. De senere år har øjenlæger heldigvis fået mange flere behandlingsmetoder, så vi har gode muligheder for at gøre noget ved selv de alvorligste af følgesygdommene i øjnene, hvis bare vi bliver opmærksom på dem i tide, men det er til gengæld også vigtigt at blive.”

”Som sukkersygepatient bliver man nødt til at ændre livsstil,” siger Michael Stormly Hansen.

Den onde cirkel

Kort sagt er diabetes en sygdom, hvor bugspytkirtlen af forskellige årsager producerer for lidt eller slet intet insulin. Eller også skyldes den, at kroppen har udviklet nedsat følsomhed for insulin. Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud i kroppens væv til for eksempel muskler. Hvis man har diabetes, ophobes sukkeret i blodet, så blodsukkeret stiger, og der kommer for lidt sukker ud.
Når blodsukkeret stiger, begynder sukkeret at blive udskilt i urinen, og så får man de klassiske symptomer, der ofte er årsag til, at diabetikerne får stillet en diagnose, nemlig tissetrang, tørst og sult.

Der er primært to typer af sygdommen

Cirka 10 procent af patienterne har diabetes 1, som især rammer børn og teenagere. Hos dem udvikler symptomerne sig hurtigt, det kan ske over dage eller få uger. I denne gruppe har man enten meget lidt insulin eller udskiller det slet ikke. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe.
Cirka 90 procent af patienterne har diabetes type 2, de er typisk lidt ældre og typisk overvægtige og ikke så aktive. Men selv om man motionerer og er slank, kan man også få denne type, hvor man producerer og udskiller insulinen, men hvor følsomheden for den er nedsat. Hos disse patienter udvikler sygdommen sig over flere år. Det er en ond cirkel, man udskiller insulinen, men kroppen mister gradvist evnen til at optage den eller producerer ikke tilstrækkeligt af den.
Denne gruppe behandles i første omgang med livsstilsændringer som kostomlægninger og mere motion, samt piller eller injektioner, der øger insulinoptagelsen eller insulinproduktionen. Efter 10 til 15 år med sygdommen får omkring halvdelen i denne gruppe dog også insulin.
Endelig er der også en meget stor gruppe, flere hundrede tusinde, som har, hvad man kalder prædiabetes. Det er ikke mindst vigtigt at holde godt øje med denne gruppe for at undgå, at de udvikler egentlig sukkersyge og dermed også får de mange kedelige følgesygdomme, som kan nedsætte deres livskvalitet alvorligt.

”Optikere vil ofte med avancerede scanningsteknikker som OCT kunne se de øjenforandringerne, som sukkersygepatienter rammes af,” forklarer Michael Stormly Hansen.

Diabetes fører til mange følgesygdomme

For dem, der allerede har sygdommen, er det meget vigtigt at være velreguleret omkring blodsukkeret, understreger Michael Stormly Hansen.
”Får diabetikerne for højt blodsukker og går rundt med det længe, kan det skubbe til, at de får en lang række af de følgesygdomme, som mange diabetikere kæmper med. Mest udbredt og farligt er sår på fødderne, blodpropper i hjertet og hjernen, nyresvigt – og så det, der interesserer optikere mest, nemlig øjenforandringer.”
Han beskriver, hvordan der er to alvorlige tilstande i øjnene, der kan true synet hos diabetikerne. Hvis blodsukkeret og blodtrykket igennem længere tid er for højt, medfører det aflejringer og forsnævringer i kroppens små blodårer. De små blodkar i øjnene påvirkes, og der sker forandringer og forsnævringer af karvæggen, således at blodårerne bliver utætte, hvorved der opstår iltmangel. Det kan hos nogle føre til dannelse af nye blodkar, som dels kan briste og fremkalde blødning og dels kan vokse ind i glaslegemet.
Det kaldes proliferativ diabetisk retinopati fordi blodkarrene er utætte, kan der også opstå væskeudtrædning og en hævelse omkring den gule plet. Det kaldes diabetisk makulopati.

Manglende symptomer snyder

Når først patienten får de forandringer, kan de hurtigt true synet, især hvis patienterne ikke i tide sendes videre i systemet og får den rette behandling.
Og selv om behandlerne og diabetikerne er blevet bedre til at være opmærksomme på forandringerne, kan de faktisk godt gå under radaren. Selv fremskredne diabetiske nethindeforandringer har nemlig en tendens til at komme snigende og være symptomløse. Først når blødninger og væskeudtrædning nærmer sig den gule plet, bemærker patienten måske et uklart centralsyn. Og når diabetikeren får en blødning ud i glaslegemet opleves det som hurtigt tiltagende og ofte stærkt sløret syn, der eventuelt indledes med, at de får en skygge i synsfeltet.
”Heldigvis opdages disse forandringer for det meste i dag i god tid ved kontroller og screeninger, og så har vi virkelig fine muligheder for at behandle dem og dermed undgå, at de bliver værre. Men lod vi stå til, ville mange med så alvorlige forandringer blive blinde inden for fem år. Så selv om det ikke nødvendigvis ser så alvorligt ud, er forandringerne altså tegn på, at det kan blive farligt, og at der skal gøres noget ved dem,” siger Michael Stormly Hansen

Hvad er det så lægerne kan gøre?

Begynder der at dannes nye blodkar, kan hele nethindens periferi laserbehandles for derved at forebygge synstab. Ved væskeudtrædning omkring den gule plet behandles med stoffet anti-vegf, (anti-vascular endothelial growth factor). Stoffet hæmmer nye kar, og derved kommer der ikke væske i macula. Opstår der en blødning ud i glaslegemet, som ikke svinder af sig selv indenfor tre måneder, vil det ofte kræve lidt mere, nemlig en operation med fjernelse af det uklare glaslegeme (vitrectomi).

God støtte fra optikeren

Når flere diabetikere har en fornemmelse af, at deres syn svinger, kan det ifølge Michael Stormly Hansen skyldes, at væskeophobningen i øjet kan svinge op og ned i størrelse.
”Derudover ser man også ofte ved diabetikere, at de i en tidligere alder end andre får grå stær. Det vil også påvirke synet og skal naturligvis også behandles. Desuden vil de høje blodsukkerniveauer kunne give forandringer i den måde, linsen virker på.”
Som han ser det, kan optikerne især hjælpe ved at medvirke til at få diabetikerne til at forstå, hvad det er, der sker med deres øjne og deres syn.
”Det må ses som en god service at kunne informere om, hvorfor diabetikerne for eksempel kan opleve, at synet svinger i styrke i forbindelse med sukkersyge. Desuden er det vigtigt, at optikerne, ligesom alle andre behandlere omkring sukkersygepatienterne, holder fast i, hvor vigtigt det er at passe kontrollerne hos øjenlægen og lægen. Jo flere, der bakker om det, jo bedre. For sukkersygepatienterne kommer jo rigtig meget rundt i systemet med deres problemer, og de mærker som sagt ikke selv nødvendigvis det store til forandringerne, da de ofte opstår over lang tid.”
Bedst vil det naturligvis være, at diabetikerne ikke kommer til at opleve de voldsomme forandringer overhovedet, og at udviklingen i øjenforandringerne bliver bremset.
”Og da kommer man som sukkersygepatient ikke uden om forebyggelse i form af en ændret livsstil og en stram kontrol af blodsukkeret. Vi ved, at risikoen for at gå fra et tidligt stadie til et af de mere alvorlige sukkersygestadier især for type 2 sukkerpatienterne falder markant, hvis vi regulerer deres blodtryk, hvis de holder op med at ryge, får en ordentlig kost og taber sig. Det er ikke helt så udtalt for type 1. Vi ved også, at det for begge grupper er vigtigt, at de kommer til kontrol i hvert fald en gang om året, og at de her blandt andet får screenet deres øjne.”