Jeg ser mange muligheder for at udvikle branchen på den sundhedsfaglige del og på sigt overtage screenings- og andre sundhedsopgaver. Vi er og bliver fagpersoner med særlige kompetencer, og det vil i fremtiden blive efterspurgt bl.a. som følge af aldersudviklingen og øget forekomst af myopi. Herudover vil der til stadighed være en kommerciel vinkel, hvor vi skal huske det gode købmandskab.
Den vigtigste opgave må være at sætte retning for branchen og via certificering, uddannelse, kliniske retningslinjer m.v. at højne det faglige niveau samt sikre kvaliteten af vores arbejde. Sekundært – men også vigtig – er det at sparre med og udfordre det politiske system, administrationerne og de mange nye love og regler. Herunder også at guide og implementere de mange nye tiltag i branchen og erhvervslivet generelt.
Udover at være faguddannet optometrist, har jeg drevet butik i mange år. Jeg har 8 års erfaring med politik og den offentlige administration, bl.a. som formand for et social- og sundhedsudvalg. Jeg sidder i dag i flere professionelle bestyrelser og har over årene tilegnet mig en vis erfaring i bestyrelsesarbejdet. Jeg har et stort netværk i og uden for branchen og har altid arbejdet ud fra devisen: Der er intet, der slår handling.
Jeg er god til at sætte andres kompetencer i spil. Jeg går efter bolden og er drevet af at skabe positive forandringer. Jeg mener også at kunne bidrage til den visionære del og besidder evnen til at få det bedste frem i den nye bestyrelse. Jeg vil være en holdningsbevidst og grænsesøgende sparringspartner til direktøren og den daglige drift.
At vi kan samle alle brancherelaterede parter i et fællesskab, så vi kan løfte både indtjenings- som kompetenceniveauet. Når vi mødes i foreningsregi holder vi fokus på udvikling og samarbejde. Fagligheden er vores base og fundament, som vi kun kan løfte i flok.
Vi bør alle have en fælles interesse – store som små – i at sikre branchen en stærk fremtid. Lad os samarbejde om branchens udvikling om formiddagen, så kan vi konkurrere på den kommercielle del om eftermiddagen.
Jeg ser lyst på fremtiden for den danske optiker, der efter min vurdering vil komme til at spille en mere central rolle i samfundet som en del af sundhedstjenesten. Vi er allerede en del af ”løsningen”, men vi skal i endnu højere grad lære at være en del af den. Hvis vi selv vil, kan vi få en meget gunstig position i forhold til det daglige arbejde som sundhedspersonale.
Fokus på og opgradering af uddannelse for medlemmer, som sker gennem en struktureret planlægning af relevante tilbud, herunder en dansk standard for, hvordan vi håndterer vores kunder på et højt fagligt niveau. Vi skal have beskrevet kliniske retningslinjer, der skal indgå som en del af vores standard. Måske skal vi endda have en ”smiley”-ordning, hvor vi udadtil viser, at medlemmer af Optikerforeningen gennemgår efteruddannelse for hele tiden at være på forkant med udviklingen. Der er også utrolig vigtigt, at vi får samlet hele branchen i én forening.
Organisation, ledelse, visioner, ihærdighed, et stort netværk og selvfølgelig kontaktlinser.
360 grader – og dermed hele vejen rundt.
At vi bliver en fælles brancheforening. Vi skal have samlet alle grupperinger i Optikerforeningen, så vi står stærkt i forhold til det omkringliggende samfund og opfattes som en seriøs spiller i sundhedstjenesten.
Optometri er generelt i en rivende udvikling med en arbejdsglidning og delegering af sundhedsfaglige arbejdsopgaver. Mange af de opgaver, en optiker løste for 10 år siden, varetages i dag ofte af dygtige assistenter. Optikere arbejder i langt højere grad med avanceret klinisk optometri som følge af den teknologiske udvikling, og vi bliver i stigende grad efterspurgt som arbejdskraft hos andre sundhedsprofessioner, især øjenlæger. I kølvandet på kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab ser jeg også spændende muligheder for en forskningskarriere.
Arbejdsglidning kræver kompetenceløft! Derfor må Optikerforeningen støtte, hjælpe og udfordre sine medlemmer til ikke at gro fast i gamle vaner og turde udfordre måden, man som optiker tænker og arbejder på i sin hverdag.
Den kliniske beslutningstagen bliver også udfordret i takt med, at der kommer mere avanceret udstyr i klinikkerne. Derfor et det vigtig at pleje medlemmerne med gode tilbud om opkvalificering og opdatering på ny viden, når det gælder produkter, kliniske procedurer og anbefalinger.
Jeg har efter knap 12 år som underviser på Optikerhøjskolen i Randers et stort kendskab til uddannelsens opbygning og indhold. Jeg ved, hvilken viden, færdigheder og kompetencer en optometrist anno 2019 forventes at have og kan tydeligt se, hvilken retning professionen ændrer sig i, hvilket klart er til den sundhedsfaglige side. Ved siden af mit lektorarbejde, tilså jeg desuden patienter hos en privatpraktiserende øjenlæge, hvilket var muligt grundet min kandidatuddannelse fra USA, så jeg befinder mig godt i krydsfeltet mellem optometri og oftalmologi.
Jeg er valgt som formand for Optikerforeningens uddannelsesudvalg – et arbejde jeg tager meget seriøst. Tilegnelse af ny viden har altid været helt centralt i mit liv, og jeg går ind for begrebet ”livslang læring” – og især i sundhedssektoren. Jeg ønsker bl.a. at udvikle fagligheden i dansk optometri ved at sætte fokus på mere varierede efteruddannelsesformer for landets travle optometrister samt fokus på en hverdagspraksis, funderet på evidensbaserede kliniske retningslinjer.
At flere vil melde sig ind i foreningen – kort og godt! Vi har ambitiøse mål i bestyrelsen, og Optikerforeningen kan kun lave mere og bedre lobbyarbejde, udviklingsarbejde og efteruddannelsestilbud ved at være en stærk forening med mange aktive medlemmer.
Jeg har overordnet en positiv tro på fremtiden for optikerfaget. Demografi, øget levetid og muligheden for at levere endnu mere individuelle løsning vil give fortsat vækst i branchen. Men når det er sagt, er jeg også sikker på, at vi kommer til at se ganske store omvæltninger. Konkurrencen er allerede hård og ubarmhjertig, men jeg forventer, at globale aktører vil ændre spillet dramatisk de kommende år. Butikker uden en klar strategi, målgruppe og tydelig kommunikation vil få det svært. Forbrugerne bliver også mere troløse og vil i højere grad søge mod de optikere og butikker, som kan levere en god og meningsfuld historie, som de kan identificere sig med.
Pyha der er rigeligt på agendaen inden for uddannelse, håndtering af øget offentlig kontrol og krav, bekæmpelse af stigende omkostninger ved at drive optikerforretning – for blot at nævne nogle af opgaverne. Helt over
ordnet mener jeg, at det er vigtigt at samle og repræsentere branchen med en stærk stemme, men også at arbejde for at yderligere sundhedsydelser kunne føjes til optometristernes portefølje i både samfundets og forbrugerens interesse. Sidst men ikke mindst skal vi sikre, at der ikke sker en reduktion i de opgaver, optikerne løser for landets kommuner, samt at vi bliver fair betalt for dette arbejde.
Min store brancheindsigt og erfaring efter 30 år i lysets tjeneste. Jeg har været 15 år i detailledet og 15 år i producent- og distributørleddet. Samtidig er jeg optometrist fra FTS og har også taget en merkonomuddannelse i Markedsføring samt en Executive MBA på CBS.
Mine arbejdsområder har været meget forskellige: drift af laserklinik, bestyrelsesmedlem under OptikITs vækst fra 1 til 12 medarbejdere, grossistsalg med nordisk ansvar, chefoptiker og kontaktlinsespecialist. Jeg har også arbejdet en del
med ledelse under forandring – og forandringerne de står i kø.
Indsigten i branchen er afgørende for at forstå de underliggende strømninger, og hvor udviklingen er på vej hen, og jeg glæder mig også til at arbejde med og gennemføre en nye strategi for Optikerforeningen.
At hele branchen kan se fornuften i en stærk Optikerforening og bakker op, så vi kan tale og agere med størst mulig vægt. Der er simpelthen for meget på spil både nationalt og globalt til, at det giver mening, at alle aktører fægter i hver sin retning.
Da jeg begyndte i lære som optiker i 1988, handlede vores fag udelukkende om håndværk og salg. Som tiden er gået, er der efter min mening kun salg tilbage.
I fremtiden handler det om at kunne sælge vores kompetencer – både i form af honorarer men også som troværdige leverandører af synsløsninger. Vi skal være så dygtige til vores håndværk, at vi kan sælge det retorisk.
Vi skal have styrket den faglige anseelse både hos vores patienter men også hos deres øvrige kontaktpersoner, når det gælder synet – nemlig læger og øjenlæger.
Siden 2002 har jeg arbejdet med bestyrelsesarbejde på et professionelt plan og været med til både at stifte virksomheder og udarbejde strategiændringer. For at kunne vælge en virksomheds fremadrettede og rigtige kurs, har det altid været vigtig for mig at klarlægge og vide, hvorfor de øvrige veje er forkerte.
Vi skal se bestyrelseslokalet som det sted, hvor vi kan udfordre uenigheden og herigennem træffe de rigtige beslutninger for dem, der har valgt os.
At foreningen er et talerør og samlingspunkt for alle danske optikere.