I 26 år har den inkarnerede århusianer, Bo Lauenborg, drevet og været medejer af Kontaktlinse Instituttet og Buris Briller, der ligger i ”Øjengaden” i Århus. Siden Bo i 1982 blev uddannet som optiker på Optikerskolen i København, har interessen for øjensundhed fyldt alt næstefter familien.”
Spørger man min hustru, vil hun måske svare anderledes,” griner den 59-årige butiksindehaver, da vi besøger ham i den nyrenoverede øjenklinik i hjertet af Århus.
Entusiasmen er til at få øje på hos Bo Lauenborg – måske fordi han har regnet ud, hvordan man skaber sig et godt arbejdsliv, som aldrig bliver kedeligt eller ensformigt. Bo mener, at nysgerrighed for faget, videreuddannelse og glæden ved at hjælpe kunderne er grundstenene for at blive en succesrig optiker i dag.
Det nyeste innovative tiltag, Bo har stået i spidsen for, er et banebrydende samarbejde mellem den praktiserende øjenlæge i Salling Stræde, Øjenlægernes Center og Kontaktlinse Instituttet. Det har længe været et ønske at knytte en tættere relation mellem de to parter til gavn for patienter og kunder – og det er nu blevet en realitet.
”Det, vi bestræber os på med det nye koncept, er at kunne tilbyde hele pakken og dermed den rette løsning for den enkelte, som har behov for enten briller, kontaktlinser eller synskirurgi. Det smarte er, at vi nu kan dele maskiner, apparaturer, instrumenter, rum, faciliteter og lave fælles uddannelser. På den måde får vi samlet ekspertisen i faget under et tag,” siger Bo og fortsætter:
”Dengang jeg skulle til at uddanne mig, var der stor arbejdsløshed. Så jeg tog den store Politiken bog ”Hvad kan jeg blive” frem og begyndte at bladre. Da jeg kom til B for bedemand, satte jeg den første seddel. Da jeg endelig kom til O for optiker, tænkte jeg: ”Nå ja, det handler jo om at servicere og gøre folk glade – og hvis de får en god oplevelse, så kommer de måske igen. Det gør de jo nok ikke hos bedemanden.” Så derfor blev jeg optiker,” smiler Bo.
Efter et lille sidespring, der omhandlede et lavt militærnummer og derfor et par år i Den Kongelige Livgarde, blev interessen for optikerfaget ikke mindre. Faktisk blev den kun større, da Bo i en ung alder blev ansat hos den århusianske brillelegende, Michael Qvist, som grundlagde Qvist Briller i Århus i 1939.
Her var Bo ansat i et år. Men han havde en smule svært ved det der med brillerne. Skulle de være røde, gule eller grønne? Og brillestellene runde eller firkantede? Det var med andre ord ikke brille-delen af jobbet, der tændte noget i Bo. Til gengæld syntes han, det var fascinerede at røre ved folks øjne og få lov til at vejlede dem der.
”Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med kontaktlinser, for det begyndte jeg allerede at brænde for, da jeg gik på Optikerskolen,” fortæller Bo.
Da Bo Lauenborg i 1982 blev uddannet som optiker, var kontaktlinser et relativt nyt og uudforsket felt. I dag er der sket mange store landvindinger inden for området, og en af de danske optikere, der har været med til at skubbe til udviklingen i Danmark, er Bo Lauenborg. ”
Når vi laver en synskorrektion med linser, der ikke kan ses, så er vi jo meget tæt på vores naturlige udseende. Det synes jeg, er fedt. I dag vil jeg sige, at briller de driller. Kontaktlinser kan også udfordre, men med de teknologier, der findes i dag, kan vi tilpasse kontaktlinser til stort set alle mennesker,” lyder det fra Bo.
Interessen for kontaktlinser bragte i 1984 Bo til Kontaktlinse Instituttet i Århus. Her arbejdede han i et par år, indtil han blev headhuntet af et norsk firma, der ville have ham til at starte kontaktlinseklinikker i Norge. ”I de syv år jeg var i Norge, havde Tom Buris, stifter af Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet, og jeg meget stærke relationer. Vi hjalp hinanden og havde tæt kontakt alle årene,” siger Bo.
I 1993 blev Bo derfor tilbudt partnerskab i virksomheden, hvor han samtidig blev ansat som chefoptiker og daglig leder.
Interessen for kontaktlinser har gjort, at Bo i dag er anerkendt i Danmark og Europa som foredragsholder inden for specialer som tilpasning af multifokale kontaktlinser, tørre øjne og dropout på kontaktlinser.
Sidste år kunne Bo så fejre sit 25-års jubilæum hos Buris Briller & Kontaktlinse Instituttet, som i kraft af en fremtrædende faglig position, engagement i optometri, efteruddannelse og et innovativt syn på teknologi er blevet en dynamisk virksomhed med 25 ansatte.
Det nyeste innovative tiltag er det banebrydende samarbejde mellem den praktiserende øjenlæge i Salling Stræde, Øjenlægernes Center og Kontaktlinse Instituttet.
”Jeg synes, det er rart nu at have muligheden for at gå op til øjenlægerne, og spørge dem til råds, hvis jeg har mistanke om, at en kunde kunne have eksempelvis grå stær. Samtidigt kan øjenlægerne sige, at en kunde kan gå ned til mig og få vejledningen om linser, hvis vedkommende har lidt for tynde hornhinder. Vi udkonkurrerer ikke hinanden, men samarbejder og bruger hinandens kompetencer.”
Bo har forsøgt at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne naturligt bliver klogere hver dag igennem vidensdeling på tværs af professionerne.
”Vores fag handler jo egentlig om at uddanne vores kunder ved at formidle viden, så de forstår, hvilke løsninger, der er bedst for dem. Det betyder, at vi hele tiden skal være up to date med vores viden – hvilket kræver efteruddannelse,” siger Bo.
Han hæfter sig ved, at der i dag ikke findes nogle krav til, hvor meget efteruddannelse optikerne skal have – men at englænderne til gengæld har et system, der sørger for, at man er forpligtet til at forny sin viden regelmæssigt.
”I England kan de ikke opretholde deres autorisation, hvis ikke de får et vis antal ECTS-point om året. Vi skal hele tiden blive dygtigere til at se på kundernes øjne og lave nogle gode henvisninger – og det kræver, at vi efteruddanner os og tager på kurser,” uddyber han.
Selv er Bo dybt engageret og deltager i udviklingen af faget. Han har i mange år været bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab For Optometri (DOKS) og Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalg, der planlægger og afholder konferencer og efteruddannelses-seminarer for optikere og optikerassistenter. Siden 2000 har han også fungeret som censor på optikerskolerne i Randers og København. Og nå ja – så læser han også sideløbende ét fag på kandidaten i Optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet.
Qua sit store engagement for hele tiden at udvikle branchen har Bo også et ønske om, at optikere en dag vil blive respekteret og anset som sundhedsfagligt personel på niveau med tandlæger, læger og fysioterapeuter.
”Øjenlægerne er rigtig dygtige på alt det, der hedder medicin, operationer og generelt det, der foregår inde i øjet. Men alt det, der ligger uden for øjet, altså synsfunktionen, om øjet drejer rigtigt, samsyn, tårefilmen, tørre øjne, vandtilførsel etc. – der er vi som optikere virkelig gode til både at behandle og finde den rigtige optiske løsning til kunderne,” siger Bo.
Selvom Bo mener, at man skal undgå at blive for kommerciel som optiker, så kan århusianeren alligevel ikke dy sig helt. For er man født og opvokset i Århus, så støtter man også de blå-hvide gutter med Ceres på brystet – bedre kendt som AGF-spillerne. Hvert år kommer superligaholdet forbi til den årlige synsprøve, og til hver hjemmekamp udlodder Kontaktlinse Instituttet fribilletter i en konkurrence.
Privat er Bo også engageret i sport, og han arbejder som klinisk direktør for Norden til ”Special Olympics”, som er et velgørenhedsprojekt for udviklingshæmmede. Herigennem bidrager Bo til at give dem et bedre syn. Han lægger meget tid i projektet, som typisk hjælper idrætsfolkene, der blandt andet er autister eller har Downs Syndrom.
I sit daglige virke som optiker inddrager han de værktøjer, han har med fra elitesportsverden og viser, hvordan han gør brug af dem i sit arbejde til at overvinde modgang og skabe glæde og begejstring.
”Jeg kan godt lide at vinde. Og det er nok også det, mit liv bærer præg af – at jeg ikke giver op, og at der er ikke noget, der stopper mig. Det er der heller ikke i relation til de samarbejder, jeg har. Selvom jeg mange gange er stødt hovedet mod en mur, går jeg lige et skridt tilbage, ryster mig lidt og så finder jeg et andet punkt, hvor muren er blød. Det tror jeg, er en af de ting, der gør, at jeg kan blive ved og synes, at alt det, jeg engagerer mig i, er sjovt,” afslutter Bo.