Søndag den 3. november samles branchen til Synoptik-Fondens Årsseminar 2019. Årets tema er: Øjengenetik, genterapi og optiske løsninger til bedre syn.
Arvelige øjensygdomme medfører ofte et markant synshandicap fra tidligt i livet. En lang række spændende genterapier er under udvikling, så måske er der håb for denne gruppe patienter.
Men hvad kan og må man inden for øjenfaget? Hvad er de etiske aspekter ved genterapi? Er der overhovedet råd til de nye behandlinger? Og hvilke optiske løsninger kan tages i anvendelse for disse patienter? Det er blot nogle af de store spørgsmål, som dagens mange indlæg vil forsøge at give svar på.
Arbejder du med synet, øjet og det at se, som optometrist, øjenlæge, øjensygeplejerske, studerende eller forsker inden for det brede øjenfaglige felt, vil du uden tvivl gå fra seminaret med ny viden og nye perspektiver i bagagen.
Derudover giver dagen også anledning til networking og erfaringsudveksling.
Årsseminaret finder sted fra kl. 9.30-15.30 – med indskrivning og morgenmad fra kl. 9.00 – i Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S. Du finder programmet på www.synoptik-fonden.dk
Der er et begrænset antal pladser til Årsseminaret. Ønsker du at deltage, skal du sende en mail med dit navn og arbejds-/uddannelsessted til Synoptik-Fondens sekretær: BRA@kromannreumert.com senest 22. oktober.