Faglighed, etik og kommunikation bliver morgendagens buzzwords

Selv om optometristernes arbejdsområder er under forvandling i disse år, betyder det ikke, at der bliver færre opgaver fremover. Vi har bedt Ole Ravn, studieleder på Erhvervsakademi Dania i Randers, om at sætte blikket på langdistance og give et kvalificeret bud på branchens fremtid.

Af Charlotte Nygaard

Optometristfaget har igennem de senere år været inde i en rivende udvikling. Og der er ikke udsigt til, at det stopper. Tværtimod, mener Ole Ravn, studieleder på Erhvervsakademi Dania i Randers.

”Der har i samfundet helt generelt i en årrække været en større interesse for at tage sig af sit eget helbred, og at samfundet tager sig af fællesskabets helbred, og det vil helt klart fortsætte,” siger han.

Han peger på, at alle områder af faget vil blive hjulpet mere på vej af teknologien fremover. Men selv om automatiseringen kommer til at overtage nogle af opgaverne, vil der i større udstrækning blive brug for de blødere og interpersonelle aspekter af optikerfaget.

Balancegang i krydsfelt

”Vi vil med den teknologiske udvikling blive i stand til at gøre kunderne mere selvhjulpne og give dem langt mere skræddersyede løsninger. Men det vil til gengæld kræve mere af vores kommunikative evner i form af at kunne rådgive og vejlede dem,” påpeger Ole Ravn.

Sammen med kommunikationen følger også en større etisk forståelse.

”Vi befinder os i et krydsfelt mellem det kommercielle og det etisk forsvarlige faglige, og det er en balancegang. Det vil der fra skolernes side blive lagt endnu mere vægt på i undervisningen.”

I takt med at teknologien kontinuerligt forbedres, vil optometristerne også blive bedre til at opdage flere ting, når en kundes syn undersøges.

Faglighed i spil

”En ting er, hvad vi bliver i stand til at kunne se på billederne, når teknologien bliver mere udviklet. En anden ting er, hvordan vi så tolker de billeder. Det stiller krav til vores faglighed, og det stiller krav til, hvordan vi håndterer patienterne,” siger han og uddyber:

”På den ene side skal vi selvfølgelig finde så mange sygdomstilfælde som muligt, og her skal vi bruge den nyeste teknologi, og på den anden side må vi ikke give patienterne en falsk tryghed eller belaste sundhedsvæsenet med unødige henvisninger. Det er en balanceakt, og det kræver, at vi rent fagligt bliver bedre klædt på.”

Optikerne vil med den teknologiske udvikling blive i stand til at gøre kunderne mere selvhjulpne og give dem langt mere skræddersyede løsninger

Den gode henvisning

Det er erhvervsakademierne opmærksomme på. Og selv om den teknologiske udvikling er gået så stærkt, at skolerne indimellem må halse lettere forpustet efter, har skolen i Randers fokus på netop henvisningsdilemmaet.

”Udviklingen er gået hurtigere, end vi helt har kunnet nå at følge med til, men vi er i gang med at lave en vejledning til Den Gode Henvisning. I forhold til de andre sundhedsuddannelser som fx sygeplejersker, er vi meget nye. Men vi skal nok komme efter det.”

Mere evidens, tak!

”Vores kerne er optikken, samsynet, synsvidenskaben, og det er vigtigt, at vi holder fast i vores eget fag og ikke bliver ”øjenlæge light”. Af samme årsag er det afgørende, at vi inden for vores egne kernekompetencer søger den højeste grad af evidens,” siger han.

Det er allerede så småt i gang. I Randers undersøges der fx for, om der er sammenhæng mellem læsning og synet.

”Vores professionsbachelor har gjort andre sundhedsprofessionelles interesseret i os og har været med til at åbne op for et større samarbejde med øjenlæger, fysioterapeuter osv. – fx inden for balanceproblemer og hjerneskader,” påpeger Ole Ravn og fortsætter:

”Der er også allerede et par ph.d. studerende fra kandidatuddannelsen i Aarhus. Selv om deres forskning læner sig mere op ad øjenlægernes område, vil de på et tidspunkt selv blive vejledere for nye ph.d. studerende og dermed kunne hjælpe med at sætte ph.d. projekter i gang, der læner sig mere op ad optometrien. På den måde vil vores fag få et kompetenceløft.”

En langsigtet investering

I det hele taget forudser Ole Ravn, at de nye krav til optometristerne vil kræve mere teoretisk uddannelse.

”Hvis vi ikke kan få flere læringsmål i skolen, kan det blive nødvendigt at lægge noget af den teoretiske undervisning ud til praktikstederne. Naturligvis skal praktikanterne lære rutinering med den daglige produktion ude i virkeligheden, men set fra praktikstedernes perspektiv er der også en langsigtet investering i at bruge noget af tiden til teoretisk undervisning,” siger studielederen.