Der er brug for mere viden om katarakt

Oftalmologi er det område, der udvikler sig hurtigst, når det gælder medicin og kirurgi. Hvert år kommer der nye teknologier, der gør det muligt at udføre operationer mere præcist og sikkert. Det er relevant for optometrister at holde sig opdateret inden for øjenkirurgi, mener Caroline Hansson, der her beskriver fremtidens kataraktbehandlinger.

AF CAROLINE HANSSON, MSC. OPTOMETRI, ZENTRUM FÜR REFRAKTIVE CHIRURGIE, MÜNSTER

Med en højere levealder og patienters stigende forventninger til synet, vil optometrister i butikker, klinikker og industrien møde flere patienter, der har fået en øjenoperation. Kataraktoperationen er den mest almindelige øjenoperation i verden, og antallet af komplikationer bliver for hvert år reduceret samtidig med, at antallet af operationer stiger.

I 1949 implanterede man den første intraokularlinse, og i 80’erne blev de første multifokale linser implanteret. I 2000-tallet kom der endnu flere produkter og antallet af implanterede premiumlinser steg markant.

Man kan ikke tale om fremtidens kataraktkirurgi uden også at tale om presbyopibehandlinger. Man ved, at linsen mister sin akkommodationsevne og gennemsigtighed med tiden. Hvordan man kan behandle og forhindre, at det sker, forsker man i dag intensivt i.

På den seneste årlige konference som arrangeredes af European Society of Cataract & Refractive Surgery i Wien september 2018, blev der præsenteret en række af de teknologier, vi formodentlig kommer til at høre om i fremtiden.

Behandlinger uden kunstige linser

EV06, Liquid Vision og FOV Tears er eksempler på øjendråber, man kan bruge som ikke-kirurgisk behandling for katarakt og presbyopi. EV06 laver den biologiske linse blødere og giver en øget akkommodation uden at påvirke afstandssynet. Effekten kan måles også måneder efter sidste dosis. Hvorvidt man kan forebygge presbyopi og katarakt med disse dråber, skal fremtidens studier gerne vise.

Blot nogle timer efter, at man har dryppet øjnene, forbedrer Liquid Vision og FOV Tears synet på alle afstande i kraft af pinhole-effekten. En effekt, der bliver målbart bedre efter længere tids brug. Alle dråber har i de første studier vist sig at give gode resultater, og man forventer, at dråberne kommer ud på markedet inden for de næste 5 år (1).

I 2015 viste et studie, hvordan kataraktramte linser hos kaniner kunne blive klare ved hjælp af intraokulære injektioner med Lanosterol. Man kan i dag købe præparatet, som blev anvendt (Lanomax) som øjendråber til at forsinke udviklingen af katarakt hos dyr. Indtil videre er det dog ikke bevist, at det virker på menneskets linse (2).

Biologisk linse ved hjælp af stamceller

På San Diego School of Medicine & Shiley Eye Institute i Californien har man genskabt en biologisk linse ved hjælp af stamceller, og i 2016 blev resultatet fra det første studie på mennesker publiceret. 12 babyer med infantil katarakt fik den uklare linse fjernet via linsens ækvator. Derefter blev stamceller injiceret i linsekapslen, der kun havde linseepitelet tilbage. Linseepitelet skabte over de efterfølgende 9 måneder en ny, akkommoderende linse omgivet af den oprindelige kapsel. I fremtidige studier vil man udføre proceduren på et større antal patienter heriblandt også voksne (3,4).

Nyt studie med laserteknologi

Ud fra målet om at lave linsen mere fleksibel og øge akkommodationen benytter man i et aktuelt studie laser (Rowiak-Femtosekundlaser), som skyder mikroskopiske mønster i den fysiologiske linse. Processen hedder lentotomi og bliver udført uden, at man penetrerer øjet, ligesom ved den YAG-behandling, man bruger ved efterstær. Teknologien er i dag så fremskreden, at man nu tester på raske, presbyope øjne. Man har påvist en øget akkommodation efter behandlingen. Indtil videre findes der dog ikke langtidsresultater, som kan bevise, om gevinsten er permanent, eller om der udvikles katarakt tidligere eller senere i forhold til, hvis man ikke var blevet behandlet (5).

Behandlinger med implantation af kunstige linser

De mest implanterede linser i dag er monofokale linser, men premiumlinser som multifokale og toriske linser bliver mere og mere populære. Allerede i dag findes der flere nye design i teststadier, som kan kommet til at erstatte de linser, vi kender i dag.

RxSight er en monofokal linse, man kan implantere og senere finjustere ved hjælp af stråling (ved ændring af linsens brydningsindeks). Operationen gør, at man kan eliminere en ventuel rest-refraktion på op til +/-2 Dpt sf. og 2 Dpt cyl. nogle uger eller måneder efter implantationen. Det betyder i teorien, at man kan afprøve f.eks. blended vision, og senere fjerne det igen, hvis patienten ikke finder synet tilfredsstillende. Man kan dermed i kraft af teknologien optimere antallet af patienter, som når det ønskede mål uden yderligere kirurgiske indgreb. Denne type linse er allerede tilgængelig og blev godkendt af FDA i november 2017 (6).

Ændring af implanterede linser

Perfector2 er en laser, man mener kan ændre en allerede implanteret linse. Det betyder, at man kan implantere en multifokal linse, og skulle patienten ikke være tilfreds med optikken, kan man med hjælp af laser transformere linsen til en monofokal linse direkte inde i øjet. Laseren kan derudover lave multifokal optik i monofokale linser og finjustere eventuelle reststyrker. Man tester i dag laseren på dyr (7).

Vivior (visual behavior monitor) er et tilgængeligt hjælpemiddel, man i dag bruger for at evaluere patienters synskrav. ved hjælp af værktøjet kan man objektivt måle, hvilken afstand patienten bruger i hverdagen og dermed bedre vælge design for intraokuläre linser eller brilleglas. Teknologen kan være brugbar for alle, som arbejder inden for optometri og oftalmologi, da informationen kan forbedre forventningsafstemningen sammen med patienten (8). Sapphire IOL er en elektronisk linse med autofokus, som man styrer gennem et batteri indbygget i linsen. Selve linsen, som benytter artificiel intelligens og nanoteknologi, styres af bevægelser i pupillen og kan programmeres individuelt til hver patient. Man oplader batteriet hver tredje til fjerde dag ved hjælp af stråling fra en maske eller brille. Når batteriet er tomt, fungerer linsen som en monofokal linse. Andre linser som PowerVision FluidVision, NuLens Dynacurve og FlexOptic IOLbenytter benytter sig af lignende teknologier, og indtil videre er alle i forskellige teststadier (7).

Konklusion

Resultatet efter en kataraktoperation bliver sandsynligvis ændret over de næste 10-20 år. Finder man en behandling, som beholder den biologiske linses fleksibilitet og transparens, bliver en operation overhovedet ikke nødvendig. Selv om der i dag bliver investeret enormt både tidsmæssigt og økonomisk, findes der indtil videre ikke nogen perfekt behandling for presbyopi og katarakt. Men fremtiden inden for vores fag ser rigtig spændende ud.