Karsten fratræder sin nuværende stilling 31. december 2018, og fra samme dato har Alivestyle ApS med den nuværende partner, Kim Ravn, i spidsen købt Karstens anparter i firmaet.
I øjeblikket arbejder Alivestyle på at genbesætte stillingen som sælger af MYKITA-kollektionerne. Karsten vil dog i fremtiden fortsætte som ekstern konsulent hos Alivestyle og vil være med på Copenhagen Specs, OPTI og Silmo i det kommende år.
Udover deltagelse på de større messer vil Karsten fortsat være tilknyttet som ekstern ressource i forbindelse med Alivestyles indretningskoncept og FLOW-koncept.
Desuden fortsætter Karsten aktivt i Alivestyles advisory board.
Alivestyles ejer Kim Ravn og Karsten Laugesen fortæller, at de begge glæder sig til at fortsætte rejsen på nye og spændende veje.