50 års jubilæum med grønt fokus

I år fyldte den italienske messearrangør MIDO 50 år, men den verdensomspændende cornakrise betød, at festen og den årlige messe måtte aflyses. MIDO har derfor flyttet 50-års jubilæet til 6.-8. februar 2021.

Af Lone Helleskov Foto: PR

”Vi er overbeviste om, at det vil bringe nyt liv til brillebranchen i Italien og i udlandet. Vores og resten af branchens fokus er at sprøjte ny vitalitet ind i et sundt økonomisk system, der på trods af at være bremset af corona aldrig har mistet sin drivkraft,” siger direktør for MIDO Giovanni Vitaloni i en pressemeddelelse.

Deltagerne kan også glæde sig til en mere miljøvenlig messe

”Vi har længe været klar over den negative miljømæssige og sociale påvirkning, en messe som MIDO har og ønsker derfor at begrænse den. I dag er det afgørende at fokusere på miljø og bæredygtighed, som involverer – ikke bare arrangørerne – men alle aktørerne i branchen, som vi interagerer med,” forklarer Giovanni Vitaloni.
Rejsen er kun lige begyndt. Målet for MIDO er at opnå ISO 20121 certificering i løbet af de næste tre år. Certificeringen er en standard, som stiller krav om at mindske mængden af skadelige sociale og miljømæssige effekter fra messer og andre arrangementer.
MIDO stiller ikke kun krav til sig selv, men også til stadeholderne. På næste års messe vil der derfor blive uddelt en særlig pris: ”Stand up for green” til den mest bæredygtige stand. Juryen udvælger vinderen ud fra krav om bæredygtighed, innovation, originalitet og god kommunikation om vigtigheden af at passe på klima, miljø og mennesker.
Messen og MIDO’s 50-års jubilæum bliver afholdt i Fiera Milano Rho den 6. til 8. februar 2021.
Læs mere på www.mido.com



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

30.12.24 Bestillingsfrist annoncer 26.11.24