Sol og forår. Masser af lyse timer og aktiviteter udendørs – og ikke mindst højsæson for solbriller. Men er det egentlig nødvendigt at beskytte øjnene mod solens stråler, og er billige solbriller lige så gode som dyre designmodeller? Optikerforeningen har sat 7 populære myter under lup. Se, hvad der er fup og fakta.
FUP! Selv om UV-intensiteten varierer efter sæson, er UV-stråling til stede hele året. Du kan hverken se eller mærke solens UV-stråler, men lige som solen kan skade huden, kan for meget sol også skade dine øjne. Det kan ske en varm forårsdag i haven, en sommerdag på stranden eller en kold vinterdag på skipisterne. Derfor er det vigtigt at beskytte dine øjne året rundt.
FAKTA! UVA-stråler danner pigment og gør dig solbrun, men fremskynder samtidig ældning af huden, mens UVB- strålerne giver solskoldning og ofte forbindes med hudkræft og synsproblemer som f.eks. grå stær. Derfor er det vigtigt, at du vælger solbriller, der sikrer dig 100% UV-beskyttelse.
FUP! UV-beskyttelse har intet at gøre med farven på glasset. Mørke glas uden UV-beskyttelse kan faktisk være værre end slet ikke at bruge solbriller, da de får pupillerne til at udvide sig og dermed øger eksponeringen for solen.
FAKTA! Des større glassene er i dine solbriller, des bedre beskytter de dine øjne og den sarte hud omkring dem. Det er også altid en god idé at bruge solbeskyttelse med høj faktor i øjenregionen for at modvirke hud- og modermærkekræft.
FAKTA! I modsætning til huden er synet mest udsat for UV-stråling, når solen står lavt på himlen i formiddags- og eftermiddagstimere, hvor pande og bryn ikke skærmer for solen i samme grad som midt på dagen, hvor solen står højt på himlen.
FUP! Det er udelukkende glassets materiale og behandling, der har betydning for, hvor godt dine øjne er beskyttet mod solens stråler. Så hvis du sørger for at vælge solbriller med 100 % UV-beskyttelse, så spiller prisen ikke en afgørende rolle.
FAKTA! Børns øjne er mere modtagelige overfor skadelige UV-stråler end voksnes, fordi børn har klarere øjne og større pupiller og dermed rammes kraftigere af skarpe solstråler. Du skal derfor altid huske solbriller til dem.