DET CENTRALE OG PERIFERE SYN

Synsindtrykkene er mangfoldige. Du opfatter farver, kontraster, bevægelser, lys og mørke – og der er forskel på, om du ser med ét øje eller to. Afstandsvurdering og dybdesyn afhænger af, om begge øjne kan bruges samtidig. Den mest forfinede synsstyrke er nonius – den synsstyrke, som bruges, når du skal afgøre om to linjer er lige over hinanden eller forskudte.

Overordnet skelner man mellem det centrale og det perifere syn. Det skyldes, at de to slags sanseceller, kaldet stavene og tappene, er ulige fordelt centralt og perifert i øjets nethinde.

Det centrale syn

Det centrale syn er skarpsynet eller læsesynet, som du fx bruger, når du undersøger ting omhyggeligt, læser, tørrer støv af, vasker op, pudser vinduer, hamrer, borer, osv. Farver registreres kun af de centrale sanseceller, tappene, i den gule plet. Det centrale syn bruger kun ca. 5 grader af synsfeltet.

Det perifere syn

Det perifere syn er orienteringssynet. Det benytter du fx til at orientere dig i omgivelserne, fx når du går. Synsfeltets ydergrænser registreres af stavene i nethinden. Det perifere syn opdager svagere lyskilder end det centrale, og derfor er det perifere syn specielt vigtigt, når det er mørkt. Det perifere syn reagerer ikke på farver eller detaljer.

Synsfeltet er den del af omverdenen, du kan overskue uden at bevæge øjne eller hoved. Det normale synsfelt er 180 grader, når begge øjne er åbne. Det vil sige, at du kan opfatte alt foran dig, selv om du ikke kan se detaljerne overalt.