Introkursus til OCT

Kurset henvender sig til optometrister, som er i startfasen eller der i det daglige beskæftiger sig med vurdering af OCT, og som ønsker en introduktion i de grundlæggende færdigheder, der kræves for både at tage og vurdere OCT-scan. Der fokuseres på, hvordan det gode OCT-scan opnås, hvilke artefakter der kan forekomme, og hvordan disse undgås. Der gennemgås de hyppigst forkomne øjensygdomme, der kan diagnoseret vha. OCT, og hvordan disse kan genkendes. Kurset stiler efter at styrke den faglige selvtillid omkring vurdering og henvisning og vil være en kombination af Forelæsninger og casebaserede øvelser.

Kurset afholdes over 3 dage, hvor de 2 første er online og den sidste er som fremmøde i Randers, tilmelding gælder til alle dage.

Som ansat i en virksomhed der indbetaler til Optikernes Kompetenceudviklingsfond er det muligt at få kursusbeløbet refunderet.

Tilmeldingsfrist 11. oktober 2024

Tilmelding foregår på følgende link: eadania.dk/optikerkurser